25. september 2021
Vores fokus på biodiversitet handler om borgernes naturbevidsthed. Emilie Andersen-Ranberg efterspørger 'grøn uddannelse', men jeg vil hellere kalde det 'grøn dannelse', skriver de Konservatives Charlotte Kirchheiner.
Vores fokus på biodiversitet handler om borgernes naturbevidsthed. Emilie Andersen-Ranberg efterspørger 'grøn uddannelse', men jeg vil hellere kalde det 'grøn dannelse', skriver de Konservatives Charlotte Kirchheiner.
Foto: JETTE SCHRUM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Konkrete initiativer som svar på Emilies grønne opråb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Konkrete initiativer som svar på Emilies grønne opråb

Af Charlotte Kirchheiner (K),medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Opdateret 08. september 2021 kl. 07:35
Debat Hørsholm - 08. september 2021 kl. 06:48
arrow Læs også: DEBAT: Venstres mange bidrag til klimaindsatsen i Hørsholm

I to indlæg svarer jeg tilbage på Emilie Andersen-Ranbergs opråb til Hørsholm Kommune om at tage den grønne dagsorden mere seriøst. I første indlæg fortalte jeg, at der er sket et skift i både kommunalbestyrelsen og i samfundet generelt, som gør det lettere at føre en dialog om udfordringer med klima, natur og miljø.

Men er det bare pæne ord? Hvad sker der egentlig konkret?

For blot at nævne et par områder, er vi godt i gang med energioptimering af de kommunale bygninger og regnvandshåndtering ved nybyggeri, og snart tager vi fat på separatkloakering og grønne indkøb i kommunen. Men jeg vil gerne dykke ned i ét område for at tegne et klarere billede: Biodiversitet.

Mange dyre- og plantearter udryddes i et hurtigere tempo end nogensinde før. For at bremse den alarmerende udvikling skal vi have et strategisk fokus på, hvordan vi sikrer store, forbundne naturområder med gode vækstbetingelser for de mest sårbare arter.

I Hørsholm værner vi naturligvis om de eksisterende naturområder med gamle artsrige biotoper. Samtidig stiller vi krav til investorer om, at de indtænker biodiversitet ved nybyggeri. Det tager mange år, før nye områder får en høj artsrigdom, men de bidrager stadig til sammenhængende natur, så arterne kan bevæge sig i landskabet.

Vi har også forsøg med vild beplantning på udvalgte steder i kommunen, og erfaringen samles op i den biodiversitetsstrategi, vi samtidig udvikler.

Vores fokus på biodiversitet handler også om borgernes naturbevidsthed. Emilie efterspørger 'grøn uddannelse', men jeg vil hellere kalde det 'grøn dannelse'.

Det handler om, at det skal være nemt for både børn og voksne at få gode oplevelser i naturen, hvorfor vi har etableret shelters i skoven og sikret lettere strandadgang for borgerne.

Vi mener, at man fra barnsben skal vokse op med et naturligt forhold til naturen, så man bruger den og får lyst til at bevare den. Det har vi skrevet ind i vores vision for 0-18 årsområdet, sideløbende med at vi har etableret en naturlegeplads og skovgrupper i børnehaverne.

Så Emilie, vi er ved at realisere den grønne dagsorden - det er dejligt at du vil bidrage.

arrow DEBAT: Grøn valgkamp - tryk færre plakater
09. september 2021 kl. 06:17 Opdateret: kl. 20:35
arrow DEBAT: Jo, Tabita- Hørsholm har et klimaansvar
06. september 2021 kl. 16:33 Opdateret: kl. 16:33
Stemmer du til kommunalvalget i år?