6. marts 2021
Venstres borgmesterkandidat Ann Lindhardt mener, at viceborgmester Henrik Klitgaard (R) har haft travlt ved håndvasken omkring PH Parks økonomi.
Venstres borgmesterkandidat Ann Lindhardt mener, at viceborgmester Henrik Klitgaard (R) har haft travlt ved håndvasken omkring PH Parks økonomi.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Klitgaards hyppige 'håndvask' kan give sæbeallergi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Klitgaards hyppige 'håndvask' kan give sæbeallergi

Af Ann Lindhardt (V), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelsen og borgmesterkandidat:

Debat Hørsholm - 22. februar 2021 kl. 09:47
arrow Læs også: Tallene var kendte og røde - og de sagde ja

Det var faktisk Pilatus der startede al den 'vasken hænder'. Men det er åbenbart også blevet populært i Hørsholm, når politisk lederskab og ansvar bliver totalt fralagt. Borgmesteren og viceborgemesteren har sandelig taget det til sig, for hygiejnen er i top. Jeg skal love for, at der er trængsel ved håndvasken, når det drejer om PH Parks økonomiske skandaleunderskud på minimum - 43 mio. kr.

Politik er efterhånden sådan skruet sammen, at man kan beslutte, hvad man vil, og hvis man fortryder, giver man bare 'de andre' skylden. Selvfølgelig anerkender vi i Venstre, at moderne politik desværre også indeholder et element af 'alternative fakta', et kort der ofte trækkes, når sagligheden ikke slår til, og sandheden er ilde hørt.

Henrik Klitgaard, lad os holde os til fakta:

o Jeg er aldrig blevet præsenteret for et 'tidligere PH PARK projekt' med en anden økonomi? Ligger du inde med sådan et tidligere projekt?

o I 2017 har Venstre stemt for PH Parks grundlæggende principper som f.eks. parkering under jorden. Beslutningsgrundlaget i 2017 var klar: Udgiften på 42 mio. kr (byggemodning, beplantning osv) skulle dækkes af det kommende salg af sygehusgrunden.

o Viceborgmesteren omtalte selv i 2018 blot få måneder efter principbeslutningen, at der var et overskud på 100 mio. kr. i vente, når byggeprojektet stod færdigt.

o Jeg har ikke deltaget i ØU-møde august 2018, og intet i referatet omtaler, at parkeringspladser vil påvirke salgsprisen negativt med over 100 mio. kr.

o Viceborgmesteren hævder, at han i august 2018 var bekendt med, at Hørsholm Kommune gik glip af en indtægt på 100 mio. kr., hvis parkering under jorden blev fastholdt? Hvorfor reagerede du ikke?

Lad mig slå fast: Redegørelsen for PH Park total økonomi var først på dagsordenen for kommunalbestyrelsen i 2019, og vi blev chokerede bekendt med det kommende økonomiske tab. Men du vidste besked før?

Otto von Bismarck sagde: "Mennesker lyver aldrig så meget som efter en jagt, under en krig og før et valg".

For borgernes skyld, lad os holde os til fakta. Venstre står på mål for vores politiske beslutninger og holdninger. Lad os diskutere politik, fremtiden for Hørsholm og hvem der kan og vil drive Hørsholm ud af denne økonomiske redelighed.

arrow DEBAT: Den ene løgn og manipulation afløser den anden
22. februar 2021 kl. 15:04 Opdateret: kl. 15:01
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?