22. juni 2021
Hørsholm kan blive en god by for unge mennesker, mener Socialdemokratiets Marcus Guldager.
Hørsholm kan blive en god by for unge mennesker, mener Socialdemokratiets Marcus Guldager.
Foto: Sara Lykke Kjær-Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hørsholm skal fortsat være en by for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hørsholm skal fortsat være en by for alle

Af Marcus Guldager (S), medlem af kommunalbestyrelsen:

Debat Hørsholm - 14. maj 2021 kl. 15:30

For en uges tid siden udkom en rapport, der viste at Hørsholm Kommune har de rigeste tilflyttere i hele Danmark. Det er jo i første omgang en god nyhed.

arrow Læs også: Som en mild rutsjebanetur: Se her hvordan byen vokser og skrumper

Jeg er som kommunalbestyrelsesmedlem glad og stolt af at have været med til at skabe en attraktiv by, der i høj grad kan tiltrække borgere.

Det er desværre også en videreførelse af en trend, som vi har set i lang tid - nemlig at det bliver sværere og sværere for personer med almindelige indkomster at bo i Hørsholm Kommune. Bolig- og lejepriserne er stigende, og antallet af almene boliger er ikke steget med den hastighed, som man kunne have håbet.

Det kan have alvorlige konsekvenser for rigtig mange mennesker. Mange mennesker, der på nuværende tidspunkt bor i kommunen, kan få svært ved at blive boende, hvis deres situation ændrer sig. Det kan være nyligt enlige, der er blevet skilt, eller har mistet sin partner. Det kan være på grund af sygdom eller pludselig opstået arbejdsløshed (hvilket vi under Corona har oplevet kan ske for rigtig mange).

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis personer med disse oplevelser oven i bliver økonomisk tvunget til at flytte til en ny kommune og et nyt lokalmiljø.

Derudover har manglen på billige boliger den konsekvens, at mange af de yngre borgere, som vi ellers gerne vil tiltrække, ikke får mulighed til at flytte hertil.

Som eksempel har jeg en veninde, der arbejder på Hørsholm Apotek. Hun er ved at blive færdiguddannet som farmaceut, og ville rigtig gerne finde bolig i Hørsholm. De planer blev droppet, da det simpelthen var for stor en udfordring at finde pengene til at kunne bo i Hørsholm.

Ligeledes oplevede jeg, da jeg gik ud af gymnasiet, at rigtig mange af mine kammerater faktisk var glade for at bo i Hørsholm og ønskede at blive boende. Men de måtte i stedet finde boliger i kommuner som Fredensborg og Helsingør - Hørsholm var ganske simpelt for dyrt.

Nogle siger, at unge mennesker ikke har interesse i at bo i Hørsholm. "De vil til København", hører man som regel. Det argument køber jeg ikke.

Hørsholm har mulighed for at være en rigtig attraktiv kommune for studerende. Kokkedal Station er knudepunkt for offentlig transport i hele Nordsjælland, og 150S tager studerende direkte til døren til både DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og CSS (Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet). Faktisk er den offentlige transport til Københavns Universitet kortere end mange andre steder i Storkøbenhavn.

Vi ved, at den by, unge mennesker slår sig ned i, også er den by, som de er tilbøjelige til at blive boende i og stifte familie i. Derfor er det en skam, at mange af økonomiske årsager må vælge det fra.

Det bør derfor være i vores alles interesse, at vi får en by, hvor både studerende og folk med almindelige indkomster skal kunne bo. Det vil Socialdemokratiet kæmpe for, både i den resterende del af denne valgperiode og i den næste.

Tillykke til alle nye indflyttere. Jeg håber, at i bliver ligeså glade for Hørsholm, som jeg har været. Og jeg håber i fremtiden, at flere mennesker får samme mulighed for at bo i vores dejlige kommune.

arrow Giver ikke op: Luk nu de skoler op på mandag
13. maj 2021 kl. 19:46 Opdateret: kl. 06:10
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?