18. september 2021
Venstres Kristian N. Jensen havde masser af plakater at gå i valgkamp med for fire år siden. Det skal reduceres for klimaets skyld, mener Stine Pagh. Arkivfoto
Venstres Kristian N. Jensen havde masser af plakater at gå i valgkamp med for fire år siden. Det skal reduceres for klimaets skyld, mener Stine Pagh. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Grøn valgkamp - tryk færre plakater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Grøn valgkamp - tryk færre plakater

Af Stine Pagh (S), kandidat for Socialdemokratiet, Solkrogen, Rungsted Kyst:

Debat Hørsholm - 09. september 2021 kl. 06:17

En valgplakat har et CO2-aftryk på mere end 1,7 kg CO2 per plakat. Ud over CO2-udledning vil plakaterne også have en miljømæssig indvirkning på havmiljø eller skove afhængig af, om de er fremstillet af plast eller papir. De fleste kandidater i Hørsholm kommune vil arbejde for den grønne omstilling og vil bekæmpe klimaforandringerne. Alligevel bliver alle lygtepæle i byen tæt pakket med valgplakater til efterårets valg.

arrow Læs også: DEBAT: Konkrete initiativer som svar på Emilies grønne opråb

De fleste vælgere synes det skæmmer bybilledet. Undersøgelser viser, at valgplakaterne hovedsageligt flytter stemmer mellem kandidaterne inden for samme parti. Valgplakaterne vurderes ikke at have en oplysende effekt i forhold til viden om partiernes eller kandidaternes mærkesager. Det kan selvfølgelig have en demokratisk værdi, hvis vælgerne bliver mindet om, at der er valg og går til stemmeurnerne - men man behøver måske ikke mere 100 plakater per kandidat for at klare den opgave.

I andre kommuner har man forsøgt sig med gentlemanaftaler om ikke at benytte sig af valgplakater. Det er der sjældent en bred opbakning til i byrådene, så det lykkedes ikke. I valgkampen vil der blive kæmpet om, hvem der er mest klimabevist. Det ville være et godt signal, hvis klimabevidstheden også har en effekt på kandidaternes egen valgkamp. 1,7 kg CO2 lyder måske ikke af meget, men produktionen af det samlede antal valgplakater i Hørsholm kommune kommer til at udlede mere end 10 ton CO2 - hvis alle kandidater vel og mærke gør, som de plejer.

Jeg har været rigtig meget i tvivl om hvorvidt, jeg skulle droppe valgplakaterne helt. Jeg er nået frem til, at jeg vil reducere mit CO2-aftryk ved at vælge kun at få trykt 25 valgplakater. Hvis alle kandidater, der normalt får trykt 100 plakater, nøjes med 25, vil det blive til en større samlet CO2 besparelse for valgkampen i Hørsholm Kommune.

Med ønske om et godt klimavalg sendes hermed en opfodring til mine medkandidater om at huske klimabevidstheden - også i egen valgkamp. Det vil være en gevinst for klimaet, det vil være pænere i bybilledet og det måske give vælgerne en chance for at se de enkelte plakater.

arrow DEBAT: Jo, Tabita- Hørsholm har et klimaansvar
06. september 2021 kl. 16:33 Opdateret: kl. 16:33
arrow DEBAT: Svar på grønt opråb - vi har snuden i sporet
06. september 2021 kl. 06:43 Opdateret: kl. 07:33
arrow DEBAT: Unge Marcus' lange, bange klimasang
31. august 2021 kl. 09:23 Opdateret: kl. 09:26
Synes du, at kommunen er der for dig?