21. oktober 2020
En farlig politik, også på det kommunale plan, kalder Niels Kølle Liberal Alliances linje i Hørsholm.
En farlig politik, også på det kommunale plan, kalder Niels Kølle Liberal Alliances linje i Hørsholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Et budgetforslag med en farlig politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Et budgetforslag med en farlig politik

Af Niels Kølle, Lærkevænget 16, Hørsholm:

Debat Hørsholm - 15. oktober 2020 kl. 07:01

Ordet 'samfund' forklares i ordbøger og leksika som f.eks. "et fællesskab som udgøres af en større gruppe mennesker, der lever i en stat" eller "organiseret fællesskab f.eks. Danmark, der som samfund udgøres af befolkningen og landets institutioner".

arrow Læs også: Kommentar: De udsmidte og udsmiderne nåede ikke hinanden

Et nøgleord er fællesskab. Det fælles er det, vi er sammen om. At man er sammen om noget forudsætter tillid. Tillid til at alle i fællesskabet vil det fælles bedste.

Det fælles bedste kalder på omsorg, hensyn, ærlighed, troværdighed og forvisning om at alle yder til fællesskabet efter evne og formåen.

Liberalistisk tænkning og politik bryder med tanken om samfund som fællesskab. Liberalismen, som vi har kendt den siden 1980'erne, tilsidesætter fællesskabet.
Se på USA og Storbritannien, der var foregangslande i udviklingen. Skattereduktion, deregulering af markederne, fattiggørelse af staten, udsultning af de offentlige institutioner har skabt forhold, hvor de velhavende høster enorme kapitalgevinster mens dårlig uddannelse, usikre jobforhold og andre af livets negative tilskikkelser f.eks. sygdom tvinger det store flertal til at leve på kanten af social deroute.

Er det for tungt et skyts at tage i brug mod Hørsholms liberalistiske gråspurv LA?

Anledningen er de kommunale budgetforhandlinger og Liberal Alliances ændringsforslag, som blev refereret i Ugebladet den 7. oktober. "Sådan vil LA sænke skatten" hedder det i overskriften, og derefter hvordan partiet "skærer dybt i administration, på social og seniorområdet og på skole og daginstitutioner."

Den kendte liberalistiske cocktail. I sin konsekvens samfundsnedbrydende, fordi den skrotter det samfundsbærende fællesskab.

En farlig politik, også på det kommunale plan.

arrow Sådan vil LA sænke skatten og fylde kommunekasse op
05. oktober 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 11:13
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?