24. oktober 2021
Norfors' Peter Storm forklarer, hvordan selskabet håndterer og afsætter den indsamlede plast fra Hørsholms husholdninger.
Norfors' Peter Storm forklarer, hvordan selskabet håndterer og afsætter den indsamlede plast fra Hørsholms husholdninger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Det sker der med det indsamlede sorterede plastik i Hørsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Det sker der med det indsamlede sorterede plastik i Hørsholm

Af Peter Storm, plan- & miljøchef hos Norfors:

Debat Hørsholm - 08. juli 2021 kl. 10:57
arrow Læs også: DEBAT: Politikere - undgå at vi drukner i skrald og gør som Fyn

Svar til Ib Tune Olsen og Louise Zabel, SF. Tak for jeres positive modtagelse af Norfors nye besøgscenter i Hørsholm. Besøgscentret er etableret for at give borgere og i særdeleshed skoleelever fra ejerkommunerne Hørsholm, Fredensborg, Allerød og Rudersdal et indblik i affaldets og energiens verden.

I har spurgt til, hvad der sker med plasten, og Norfors vil i det følgende svare på dette, da Norfors håndterer og afsætter plasten.

Den husstandsindsamlede plast tilføres med renovationsbilerne til et omlasteanlæg, hvor plastaffaldet presses i store baller, for at reducere CO2 i den videre transport.

Norfors samarbejdspartner DDK Plastics afhenter plastballerne og transporterer dem til det specialiserede sorteringsanlæg EGN i Tyskland.

DKK Plastics har ved kontraktindgåelse forpligtiget sig til at oparbejde det leverede plastaffald med henblik på at opnå en så høj genanvendelse som muligt.

Følgende minimumskrav til udsortering skal opfyldes:

o Udsortering i henhold til intentionerne i "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi", af 16. juni 2020, hvor minimum 60 procent af den totale leverede mængde plastaffald (inkl. fejlsorteringer) efter Leverandørens sortering/oparbejdning skal afsættes til genanvendelse, og

o Sorteringsanlægget skal være fysisk beliggende i et EU/EØS-Land

DKK Plastics oplyser, at husholdningsplastaffaldet bliver separeret ud i flere forskellige plasttyper. Ydermere sorteres også andre affaldsarter til genanvendelse.

Efterfølgende gennemløber det udsorterede plast flere forskellige processer, så det kan afsættes til fremstilling af nye plastemner. Plastmaterialerne gennemgår en yderligere kvalitetssortering og neddeles i små stykker, som vaskes og bliver lavet til plastgranulat som kan indgå direkte produktion af nye plastprodukter.

Plasten afsættes typisk til produktion af beholdere, rør og tøj, kun en lille del kan blive til nye fødevareemballager. Det skyldes, at den indsamlede plast består af plast fra mange forskellige emner, alt fra fødevareemballager til beholdere af rengøringsmidler.

Der er mere viden og information om hvad der sker med affaldet, der sorteres ved indsamling og på genbrugspladserne - se mere på norfors.dk

I er naturligvis også meget velkommen til at komme og opleve Norfors Besøgscenter.

arrow Så mange mink skal brændes i Hørsholm
13. maj 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 21:48
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?