30. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Den faktuelle sandhed om udligning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Den faktuelle sandhed om udligning

Af Ann Lindhardt (V), spidskandidat og medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Opdateret 18. september 2020 kl. 16:11
Debat Hørsholm - 18. september 2020 kl. 16:05
arrow Læs også: Nu må de hæve skatten endnu mere

Der er skrevet meget om udligning, der er vildledende. Lad os holde os til fakta og transparens, og ikke gøre udligningen mere kompliceret end nødvendigt.

Og ja, Venstre i Hørsholm syntes også, der betales rigeligt på den front. Men at løbe rundt med fortællingen, at 'udligningsregningen' er blevet større på bundlinjen efter ny reform, er uden hold i virkeligheden.

At placere ansvaret for Hørsholms anstrengte økonomi på Venstres deltagelse i udligningsreformen, bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget. Skræmmekampagner er borgerne heldigvis for kloge til.

Kommuneudligning (tilskud +) og ( betalinger -): Nogle PLUS og en del MINUS, der på bundlinjen for Hørsholms vedkommende giver et stort minus, altså penge Hørsholm skal betale, skriver Venstres Ann Lindhardt og nævner, at oplyste tal er fra administrationen og Hørsholms kommunale budgetter.

Den samlede effekt af den nye udligningsreform resulterede i en væsentlig mindre betaling for Hørsholm. På bundlinjen i 2021 en mindre betaling på -85 mio. kr. Betalingsdelen er blevet større, men tilskudsdelen har fået et markant større løft, dertil kommer beskatningsgrundlaget, osv. der også spiller ind.

Når der jongleres tal i pressen har budskabet været, at regningen for Hørsholm bliver 9 mio. kr større i 2021. Men her glemmer afsenderen at fortælle, at tilskudsdelen er blevet mange millioner større end de 9 mio. kr. i ekstra betaling, efter ny reform og tilskud.

Hvis f.eks. hr. Hansen årligt modtager en regning på 100 kr, men næste år er hans årlige regning steget til 109 kr. Hvis han så samtidig får en tilbagebetaling på 50 kr - hvad betyder det så for hr. Hansens husholdningsbudget?

Det betyder, at hr. Hansen har en difference på 41 kr, han kan bruge til andre regninger i sin husholdning. At påstå hr. Hansen nu har færre penge i husholdningsbudgettet er absurd.

Selvfølgelig anerkender Venstre, at moderne politik desværre også indeholder et element af 'fake-news', et kort der ofte trækkes når sagligheden ikke slår til, og sandheden er ilde hørt.

Borgmesteren valgte at budgettere med en midlertidig overgangsordning i 2021 - 2022 - 2023, det var 'fugle på taget'. De 26 mio. kr, som han mangler nu, må han selv stå til ansvar for. Man kan spørge sig selv, var det rettidigt omhu?

De 26 mio. kr. var en 2-årig kompensations-overgangsordning til brug i 2019 og 2020. Den har ALDRIG været en del af udligningsreformen.

arrow DEBAT: Ann Lindhardt og Venstre Hørsholm spreder »fake news«
12. august 2020 kl. 10:51 Opdateret: kl. 16:31
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?