26. juli 2021
Der er fordele og ulemper ved et nyt stort renseanlægget. Ulemperne lander dog fortrinsvis i Hørsholm, mener V-kandidat Lars Frederik Thalbitzer.
Der er fordele og ulemper ved et nyt stort renseanlægget. Ulemperne lander dog fortrinsvis i Hørsholm, mener V-kandidat Lars Frederik Thalbitzer.
Foto: Karsten Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Alle ulemper ender i Hørsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Alle ulemper ender i Hørsholm

Af Lars Frederik Thalbitzer (V), kandidat til kommunalbestyrelsen, Lars Nielsens Vej 5, 2970 Hørsholm:

Debat Hørsholm - 16. juni 2021 kl. 13:00
arrow Læs også: DEBAT: Placering af nyt rensningsanlæg vil være ødelæggende

Det kniber stadig med ro i maven efter borgermødet og den seneste uges debat om et nyt stort renseanlæg i Hørsholm. Det ser ud til at alle ulemperne ender i Hørsholm.

Novafos, hvor Hørsholms borgmester sidder i bestyrelsen, vil bygge et nyt kæmpeanlæg og har købte et landbrugsareal på St. Hvedehavegård til formålet klos op ad Hørsholm. Argumenterne er, at det både vil blive billigere rensning og renere vand - ædle formål. Ved borgermødet syntes problemerne for Hørsholm dog at stå i kø.

Når man ser på økonomien, synes besparelsen at være meget lille set i forhold til omsætningen, altså ikke mange øre til forbrugeren. Og det forudsætter, at budgetterne ved det kæmpe byggeri ikke overskrides.

I forhold til miljø - og det er jo vigtigt - lød det som om det er tvivlsomt, om den teknologi, der skal gøre det mere miljøvenligt, findes i dag - det er vist til dels på forventet efterbevilling. Samtidig fremgik det, at det kan lade sig gøre at opgradere Usserød Rensningsanlæg til at klare eventuelle nye miljøkrav.

Det har tidligere været fremført, at det ville være godt at få Usserød Rensningsanlæg ud af byen. I så fald må man undre sig over, at man vil lægge det nye anlæg kun få hundrede meter fra byskellet og ikke længere ude på landet, hvor det vil være mindre til gene for beboere. For eksempel hvor der er gode adgangsforhold med veje, der allerede skæmmer omgivelserne.

Usserød Rensningsanlæg vil i øvrigt ikke forsvinde, idet arealet i givet fald skal bruges til tanke, der opsamler vand, når der er meget nedbør, så marker, haver og veje ikke oversvømmes. Det kan da være meget fornuftigt i en tid med stigende nedbørsmængder, men er det klogt, at Hørsholm skal opbevare vand fra fem kommuner? Det lyder risikabelt.

Man må også se i øjnene at by og land skal gennemgraves, formentlig i årevis, for at lægge rør til og fra anlægget, der ved opførelsen vil føre til meget tung trafik på mindre veje til gene for borgerne.

Kommunalbestyrelsen kan ikke bestemme, om Novafos opfører et kæmpe rensningsanlæg. Men det kan ikke ske i Hørsholm uden at kommunalbestyrelsen godkender lokalplaner dertil.

Der er fordele og ulemper ved alt - med planer om et nyt kæmpe rensningsanlæg, ser det ud til, at alle ulemperne ender i Hørsholm, og det er Venstre imod.

Find en anden løsning eller en anden placering.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022