22. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BUPL: Store besparelser på dagtilbudsområdet i 2015-17

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BUPL: Store besparelser på dagtilbudsområdet i 2015-17
Debat Hørsholm - 27. september 2017 kl. 18:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Hørsholm: Den 20. september skrev Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), i Ugebladet, at det efter hans vurdering er en forsimpling af det store regnestykke, når BUPL melder ud, at der er sparet 8,9 millioner kroner på dagtilbudsområdet i 2015-2017.

Den vurdering undrer os, idet BUPL's tal er de faktuelle tal, der står i kommunens budgetaftaler og er dermed udtryk for servicereduktioner vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Vi er enige med Borgmesteren i, at tal kræver en forklaring. Derfor tager vi gerne imod denne mulighed for at forklare tallene.

Morten Slotved argumenterer for, at der bl.a. har været tale om kapacitetstilpasninger i form af personalereduktioner pga. faldende børnetal. Kapacitetstilpasninger indgår dog slet ikke i BUPL's beregninger, idet dette foregår uden for budgetlægningen. De 8,9 millioner kroner er derfor udelukkende udtryk for de budgetreduktioner kommunalbestyrelsen har vedtaget på børneområdet i perioden 2015-2017. I disse år er det blevet sparet kraftigt på daginstitutionernes driftsbudget.

Ét eksempel er, at pædagogandelen i 2015 blev reduceret fra 60 procent til nu kun 53 procent. Det betyder, at Hørsholm brillerer med at være den nordsjællandske kommune med færrest pædagoger i institutionerne.

Et andet eksempel er, at politikerne i budget 15 og 16 besluttede at indføre yderligere lukkeuger. Det resulterede i sparede midler svarende til fire pædagogstillinger.

Et tredje eksempel er fra 2016, hvor Hørsholm fik tildelt midler fra Statens finanslovspulje til forbedringer af normeringerne på 0,92 millioner kroner. Kommunalbestyrelsen besluttede dog samtidig at reducere budgettet til normeringer med 1,1 millioner kroner.

De 0,92 millioner kroner er det eneste, som er tilført dagtilbuddene i Hørsholm i 2015-2017, men da kommunalbestyrelsen samtidig valgte at skære i midlerne til normeringer, ender det faktuelle regnestykke på, at der i perioden er sparet 8,9 millioner kroner på dagtilbudsområdet i Hørsholm. Intet er i BUPL's opfattelse omlagt.

BUPL byder gerne Borgmesteren eller andre, der har behov for at drøfte tallene, på en kop kaffe.

Marlene Dalskov,
Fællestillids- repræsentant og forhandlingsleder i BUPL Nordsjælland