20. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre skuffer igen-igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre skuffer igen-igen
Debat Hillerød - 29. marts 2019 kl. 14:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Henrik Broberg Damm, Nøddehegnet 21, 3480 Fredensborg

Debat
Jeg tror, der er brug for et politisk grundkursus til Venstres formand for Børne- og Familieudvalget i Hillerød, Peter Frederiksen.

I sagen om de handicappede børn og deres familier er det ikke lykkedes for Frederiksen at sætte foden rigtigt én eneste gang. Hvordan kan man afvise, at der er problemer, når eksemplerne står i kø og dokumentationen er overvældende, som det er fremgået af Amtsavisens fremragende artikelserie. Det såkaldte "dialogmøde" mandag - et ensidigt show, hvor kommunen fik hjælp udefra til at styre begivenhederne.

I et læserbrev mandag gik det ud over Mette Thiesen (NB), men gennem hele sagen har vi oplevet Venstremandens arrogance, tone og udtalelser på en ubehagelig og uværdig måde. Hvad skal borgerne egentlig med en udvalgsformand, der går mere op i at forsvare egen ufejlbarlighed og ikke lytte og agere i forhold til udsatte borgere.

Dialog gør alle parter klogere på problemerne. Men skal problemerne løses, kræver det, at kommunen rent faktisk forsøger at løse dem.

Her har vi brug for politikere af en anden støbning, med et større hjerte og større lydhørhed. Har Venstre en, der kan træde i Peter Frederiksens sted - eller bliver vi vælgere nødt til at kigge andre veje?