16. oktober 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulovlig entreprenørvirksomhed på Nordvej 10

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulovlig entreprenørvirksomhed på Nordvej 10
Debat Hillerød - 23. september 2019 kl. 13:54
Af Peter Lind, Kulsvierkrogen 3, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Nyt forsøg på at gøre entreprenørfirma lovligt

Hvornår er det det rette tidspunkt at sige STOP? Tiden går, naturen påvirkes, rådyrene forsvinder, og landskabet ændres.

Det lader det til, at de ansatte i kommunen har mistet grebet om sagen og ikke kan finde ud af, hvornår sagen er alvorlig nok til, at de skal gribe ind over for grundejerens gradvise ændring af landejendommes anvendelse.

Man kunne fristes til at se dette forløb som en af de historier, som begynder med en lille omgåelse af loven. Men snart er det ikke den lille sag i sig selv, der er omdrejningspunktet, men myndighedernes behandling af den.

Stik imod formålet med Planloven og Hillerød Kommunes egen kommuneplan »Grøn Struktur« arbejder Hillerød Kommune målrettet på lovliggørelse af en ulovlig entreprenørvirksomhed i et bevaringsværdigt landzoneområde i Alsønderup.

Hillerød Kommune har besøgt ejerens virksomhed. Der er tydeligvis tale om en entreprenørvirksomhed med tilhørende maskinpark.

Hillerød kommune har et dilemma: "Hvad gør vi ?" ( tillad mig at hviske: "Prøv at følge loven").

Men kommunen øjner den mulighed, at foretage partshøring af de beboere, der bor på Nordvej, og dagligt bliver belastet af store entreprenørmaskiner, der skal ud at arbejde. For at gøre ansøgningen mere spiselig beskriver kommunen virksomheden som en "MINDRE entreprenørvirksomhed". Hvad betyder "mindre"? Hvornår er noget "mindre" eller "normalt" eller "større"?

Hvis nu de adspurgte ikke protesterer - eller ikke ret mange - kunne tilladelsen til lovliggørelse imødekommes, så var kommunens dilemmaer løst.

Lige bortset fra, at Hillerød kommunes folkevalgte politikere har formuleret en vision om kommunens grønne profil og beskyttelse af egnens særlige natur.

I en borgers indsigelse mod at lovliggøre virksomheden kan man læse et citat fra kommunens sagsbehandler af 6. marts 2019, til Erhvervs- og Byggestyrelsen, for at få afklaret et spørgsmål om forståelse af planlovens paragraf 37 stk 1 og 2.

Det kunne se ud som om, Hillerød kommunes sagsbehandler nu forsøger at manipulere med Erhvervs- og byggestyrelsens medarbejder, ved pinligt naivt at lægge det svar i munden på medarbejderen, som kommunens sagsbehandler gerne vil have.

Sagsbehandleren spørger, om man ikke kan sidestille en håndværksvirksomhed med en mindre entreprenørvirksomhed, da det er lovligt i landzone - nogenlunde således: "Hvis der nu bare er tale om en mindre entreprenørvirksomhed, går det så ikke?" Underforstået: "Det kan da ikke skade natur og miljø".

Men i modsætning til en håndværksvirksomhed medfører en entreprenørvirksomhed regelmæssig trafik med store entreprenørmaskiner, transport af store mængder byggematerialer samt oplagsplads.