6. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udledning af spildevand i Arresø: Debatten er løbet af sporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udledning af spildevand i Arresø: Debatten er løbet af sporet
Debat Hillerød - 03. juli 2020 kl. 18:12
Af Louise Colding Sørensen (S), formand for Natur-, Miljø-, og Klimaudvalget i Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Hillerød kommune har vi inden for de sidste tre år sat ind med tre, vigtige handlinger, for at forhindre overløb til Arresø:

o Vi har bygget Danmarks mest avancerede rensningsanlæg, der renser vandet helt rent.

o Vi har sat elektronisk overvågning på vores overløbsbassiner, så vi kan lede vandet hen i et nyt bassin, når det første bliver helt fyldt.

o Vi har igangsat separering af spildevand og regnvand på offentlige veje og bygninger, og opfordrer borgerne til at tilslutte sig.

Ingen kan være i tvivl om, at Arresø er en meget forurenet sø. Det er godt, at der er sat fokus på dette problem, men folk skal være klar over, at det langt fra er en nyhed. I mine øjne er debatten kørt lidt af sporet. For eksempel lyder tallet 1,9 milliarder liter spildevand meget voldsomt. Men her skal man have for øje, at det i princippet er uden betydning, hvor mange liter det drejer sig om. Det der betyder noget er, hvad de liter indeholder, altså koncentrationen af især fosfor, som er Arresøs helt store problem. Langt det meste af det spildevand, der løber ud i Arresø når der er ekstremregn, består jo af regnvand, og er ikke nær så koncentreret, som tidligere tiders systematiske udløb i søen.

Udledning af spillevand til Arresø begyndte allerede i 1920'erne, da man begyndte at få træk-og-slip toiletter i byerne omkring søen. Det tog for alvor fart i 50'erne, da befolkningstilvæksten tog til. Helt urenset spildevand blev systematisk ledt ud i søen. Det skabte store, problemer for søens økosystem og i 70'erne var søen så forurenet, at man måtte gøre det forbudt at bade i den.

Siden da gik det kun den forkerte vej. Kommunerne omkring søen; Helsinge, Hillerød, Skævinge og Frederiksværk, ledte mere eller mindre urenset spildevand i søen, og det var især de store mængder af fosfor, der gjorde vandet usigtbart og søen til et dårligt opholdssted for fx svaner og store rovfisk.

I 80'erne blev der typisk ledt 30 tons fosfor ud i søen om året. Omkring halvdelen blev afledt fra søen igen, gennem Frederiksværk kanal ud i havet. Det gav en fosfortilvækst i søen på 15 tons om året. På et tidspunkt blev der opmærksomhed omkring problemet, og kommunerne forbedrede rensningsanlæggene, så man i 2005 var nede på at udlede omkring 10 tons fosfor om året. Med et afløb på 15 tons om året betyder det, at Arresø gennem de sidste 15-20 år har haft en større afgang, end tilgang af fosfor. Biologer har udtalt, at de mener, at det vil komme til at tage ca lige så lang tid at opnå en ren sø igen, som det tog at svine den til, men vi er dog på rette vej.

I 2019, som var et meget regnfuldt år, udledte vi fra Hillerød kommune 3 tons fosfor. Jeg ved ikke hvad den samlede mængde fosfor var til hele søen, men vi er dem, der udleder mest (fordi vi er en købstad med mange huse fra før 1970, og fordi vi ikke har mulighed for at udlede til et hav).

Selv om vi i det perspektiv ikke udleder nær så meget, som vi har gjort, så er der altså stadig plads til forbedring de år, hvor der falder rigtig meget regn.

Med de tiltag vi nu har sat i værk, regner Hillerød Forsyning med, at vi kan reducere mængden af overløb med mindst 60% (alt efter hvor mange borgere, der tilslutter sig). Det vil sige, at vi i et år som 2019 ville udlede maksimalt 1,2 tons.

Vi vil gerne ned på nul, og det kommer vi også inden for overskuelig fremtid. Men man skal ikke tro, at den dag vi kommer ned på nul, så er Arresø ren igen. Der ligger enorme mængder af fosfor i den sø, der stadig skal væk. Vi kan ikke rette op på 50-70 års synder med et snuptag.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?