19. april 2019
Peter Frederiksen (V).
Peter Frederiksen (V).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populisme på sidelinjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populisme på sidelinjen
Opdateret 26. marts 2019 kl. 13:13
Debat Hillerød - 26. marts 2019 kl. 13:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Frederiksen (V), formand for Børn, Unge og Familieudvalget

Debat
I sin sædvanlige populistiske og overfladiske stil angriber Mette Thiesen borgermødet med familier til børn og unge med psykiske udfordringer/handicap, som Hillerød Kommune gennemførte i sidste uge.

På mødet, der var aftalt med familierne allerede i november sidste år, blev erfaringer og opmærksomhedspunkter fra en række møder mellem forvaltning og forældre præsenteret og diskuteret. Det skete i en rigtig god tone, selvom det berører svære personlige emner. Dagsordenen blev udarbejdet i samarbejde med forældregruppen og mødet styret af en professionel ekstern mødeleder med stor erfaring på området.

Forvaltning og politikere har lært meget de seneste måneder. Mange borgere og politikere har spurgt interesseret og konstruktivt. Men aldrig Mette Thiesen, som kun er interesseret i at bruge de udsatte børn og deres familier som skjold i sin egen personlige kamp for at komme i Folketinget.

Det sker for eksempel helt kvalmende med selfies i byrådssalen og evindelige udokumenterede postulater om ulovligheder, som mest af alt udstiller Thiesens egen uvidenhed.

Men aldrig kommer der konkrete, konstruktive spørgsmål, som peger mod nye løsninger. Hverken på byrådets særlige temamøde eller borgermødet stillede Mette Thiesen ét eneste konkret spørgsmål. Larmende tavshed fra den kant. Kun en skidtspand i hovedet på alle dem, som arbejder seriøst politisk med vanskelige sager.

Mette Thiesens dagsorden er alene at promovere sig selv med sin populisme på sidelinjen.