14. oktober 2019
Politikerne har svigtet i årevis, mener Tom Døllner i sagen om Markedspladsen og den fremtidige busparkering. Foto: Allan Nørregaard
Politikerne har svigtet i årevis, mener Tom Døllner i sagen om Markedspladsen og den fremtidige busparkering. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Markedsgøgl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Markedsgøgl
Debat Hillerød - 19. august 2019 kl. 11:23
Af Tom Døllner, Helsingørsgade 61 A, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg læner mig op af byplanarkitekt Bjarne Jørgensens (BJ) analyse af situationen på Markedspladsen, som skrevet i avisen lørdag den 17.8. Vi nærmer os trafik- og parkeringskvælning. Mærkeligt at handelsstanden og andet erhvervsliv ikke protesterer over den manglende tilgængelighed. Det må da koste kunder og det må koste at gode medarbejdere ikke vil arbejde her.

Af et andet indlæg samme dag af sognepræst Jørgen Christensen (JC) fremgår en dokumentation af, at turistbusserne ikke kan være ved Annaborg på en almindelig sommerdag, hvor også private gæster til Slottet og Kirke vil parkere. Slottets direktion må træde i karakter og sige fra eller stille jord til rådighed et andet slotsnært sted, men der er sikkert fredet overalt. Årsagen til den ringe parkering og tilgængelighed er et uhæmmet byggeri i byen efter mantraet at det skal være stationssnært og med dispensation fra krav om parkering pr. ny bolig. Politikere af alle »farver« har svigtet i årevis. Kunne I ikke tage ansvaret for en fremtidsrettet parkeringspolitik og fremkommelighedspolitik? En analyse af det sidste er varslet - den 3. på 10 år. De har været lavet af firmaet VIATRAFIK alle med det sørgelige udgangspunkt at der ikke er foreslået andet end, hvad Via-medarbejderen vidste politikerne vil have. Altså en slags forcensur i stedet for faglighed. Han bor i øvrigt i Hillerød, så ?????

Min konklusion sammen med BJ og JC må derfor klart være: Nyt firma til plan og Nej til hotel på markedspladsen. Jeg kender jer. I kan godt gøre det bedre!