14. oktober 2019
Teglgårdssøens parkeringsplads vil blot blive endnu mere presset, når gratisparkeringen ved Åmosevej forsvinder, og erstatningspladserne lægges på Roskildevej, mener læser. Foto: Lars Skov
Teglgårdssøens parkeringsplads vil blot blive endnu mere presset, når gratisparkeringen ved Åmosevej forsvinder, og erstatningspladserne lægges på Roskildevej, mener læser. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Man skulle tro, at de levede i en anden verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man skulle tro, at de levede i en anden verden
Debat Hillerød - 19. august 2019 kl. 11:18
Af Lisbeth Andersen, Grbskovvænget 13, Gadevang, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er helt berettiget stort fokus på trafik og parkering i Hillerød kommune, men det virker ærlig talt som om både embedsværket og politikerne mangler kompetencer indenfor feltet. Senest kan man læse i Frederiksborg Amts Avis den 14. august, at de sidste gratis p-pladser nu skal nedlægges. Der er tale om cirka 200 pladser, som især benyttes af de ansatte i byens forretninger og virksomheder. Løsningen på det er at etablere cirka 50 pladser (!) omkring Milnersvej-rundkørslen og på Roskildevej. Ganske vist skal man gå cirka 1.200 meter for at komme til midtbyen eller vente på en bus. Og det tror man så vil ske. Vel vil det ej. Bilisterne vil selvfølgelig søge mod den eneste tilbageværende gratis parkeringsplads, nemlig ved Teglgårdssøen, som i forvejen er for lille til Hillerøds mange pendlere. Den ligger trods alt tættere på bymidten.

Jamen, hvad tænker de dog på? Og samtidig bygges der alle vegne, hvilket betyder endnu flere biler og endnu flere pendlere. Der holdes møder og seminarer, men kan vi ikke snart få en samlet trafikplan og en vished om, at der tænkes lidt mere end en måned frem i tiden i Hillerød kommune?