22. maj 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentarer til Henrik Broberg Damm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentarer til Henrik Broberg Damm
Debat Hillerød - 01. april 2019 kl. 09:25
Af Peter Frederiksen, Venstre, formand Børn, Familie og Ungeudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg er ked af, at Henrik Broberg Damm (i Frederiksborg Amts Avis lørdag 30.marts.) føler sig nødsaget til at bruge meget grove beskyldninger mod min person og mod Venstre. Derfor vil jeg gerne kommentere nogle af Damms synspunkter.

Jeg har aldrig på noget tidspunkt afvist, at der er familier, som oplever problemer med kommunen. Det er jo tydeligt for enhver. Siden november har jeg som udvalgsformand - sammen med borgmester og et enigt byråd - bortset fra et enkelt medlem - arbejdet intenst med at forstå, hvad de meget forskellige problemstillinger drejer sig om, for at se om der er fællestræk, hvor kommunen kan gøre det bedre.

En udløber af denne proces har blandt andet været dialogmødet for 2 uger siden, som der er mange forskellige meninger om. Nogle forældre har udtrykt frustration og andre tilfredshed. Jeg selv synes, at det var et udmærket møde, hvor forvaltningscheferne præsenterede en opsamling på møderne med familierne, og hvor mange forældre fik lejlighed til at stille spørgsmål til forvaltning og skolefolk. Men da vi var omkring 50 mennesker var det selvfølge svært at få en tæt dialog, hvor alle kunne komme til orde i det omfang, man måske selv kunne forvente.

For at undgå at mødet blev præget at samme lidt negative tone, som vi kunne læse i FAA i perioden op til mødet, havde borgmester Kirsten Jensen og jeg besluttet, at det ville være bedst med en erfaren og neutral mødeleder, som også i samarbejde med en repræsentant for forældregruppen havde lavet programmet. Efterfølgende har jeg tænkt, at 2 timer var for lidt tid til at komme rundt om de mange emner, hvor mange havde meget på sinde. Men man kan jo altid være klog på bagsmækken.

Damm kritiserer mig lidt ude af sagens kontekst for at være hård i tonen over for Mette Thiesen. Jeg vil ikke afvise, at mine kommentarer til Thiesen kunne have være slebet lidt af. Men hvis man i øvrigt læse hendes debatindlæg, så skal man vist ikke være ked af, at der gives lidt igen.

Så bliver jeg kritiseret for at forsvare egen ufejlbarlighed og ikke lytte/agere i forhold til udsatte borgere. Jeg er ked af, at det er Damms opfattelse. Hver gang der har været konkrete spørgsmål og beskyldninger om forvaltningens praksis, så har jeg - og i mange tilfælde hele udvalget/byrådet - spurgt ind til sagen og fået svar fra forvaltningen. Problemet i disse meget følsomme personsager er jo bare, at hverken jeg og andre politikere (og forvaltningen) kan udtale os om konkrete sager, og vi driver ikke politisk sagsbehandling i Hillerød Kommune.

Der er efter min egen opfattelse en række punkter, hvor vi som kommune og samfund generelt kan blive bedre til at håndtere sager om familier til børn og unge med psykiske handicaps. Det drejer sig blandt andet om at

1. Kommunikere klart og tydeligt i forbindelse med møder, fx en klar dagsorden og et tydeligt referat.

2. Undgå skift af sagsbehandlere, så borgerne kan føle sig mere tryg og kendt.

3. Være bedre til at afstemme forventninger til tidsfrister, ydelser og økonomi.

4. Sikre bedre koordinering på tværs i forvaltning og mellem forvaltning og skoler.

5. Opruste vores faglige viden bl.a. om autisme og kombinationsdiagnoser, hvor vi kan se en meget kraftig stigning, og hvor samfundets lægefaglige viden om diagnoser og behandling hele tiden udvikler sig. Denne viden skal meget hurtigere kanaliseres ud til praktikerne i kommunerne, skoler og specialskoler og behandlingstilbud.

6. Være bedre til tidligere at opspore børn med tegn på autismespektrumforstyrrelser.

7. Være bedre til at visitere til de rigtige tilbud.

Disse synspunkter har jeg med til bordet, når vi i de næste måneder skal forhandle om både vores nye handicappolitik og organiseringen af specialundervisningen i Hillerød Kommune.

Endelig vil jeg presse på for en styrkelse af ankesystemet. For når en sag går i hårdknude, og der er uenighed om vurdering af kommunens tilbud om skole-/dagbehandlingstilbud, supplerende ydelser eller om tabt arbejdsfortjeneste, så skal sagsbehandlingstiderne i ankesystemet sættes betydeligt ned. Det er totalt urimeligt for familier i krise at vente op til et år på en afgørelse. Her skal vi som politikere presse på landspolitisk direkte og via KL.