21. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvilke tanker har politikerne gjort sig om trafikken i fremtiden?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilke tanker har politikerne gjort sig om trafikken i fremtiden?
Debat Hillerød - 31. august 2018 kl. 22:41
Af Søren Witoslavsky, Bakkegade 14A, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ullerød City, Slangerupsgade, Nordre Jernbanevej, Vibekevej, Kirsebærbakken, Frederiksbro, Sportsarena ved Frederiksborg hallen, hotelbyggeri på Markedspladsen, You name it.

arrow Læs også: Perspektivet for trafikken?

Alle eksempler på områder i Hillerød hvor der er bygget nyt, eller hvor håndværkere i den kommende tid skal i gang med nybyggeri.

Hertil bør nævnes opførelsen af det nye hospital plus den dertil hørende nye bydel, Favrholm.

Det kan med rette hævdes, at der er gang i byggeaktiviteten i byen til mange politikeres store tilfredshed.

Den store tilfredshed bygger på en filosofi om, at vækst er udtryk for noget positivt.

Men der er to sider af medaljen, idet trafiknettet i byen ikke er gearet til den stigende befolkning i byen.

Afprøv det ved at køre ad Milnersvej ved 8-tiden om morgenen. En vej som har forbindelse til mange af byens uddannelsesinstitutioner som Mørk skole, HF/VUC, EsNord samt Handelsskolen KNORD. Et trafikhelvede som især er farlig for de mange cyklister, som kører ad vejen på dette tidspunkt af dagen.

Den øgede kødannelse bevirker, at bilerne kommer til at holde i tomgang med øget forurening til følge.

I følge en befolkningsprognose fra Hillerød Kommune vil indbyggertallet stige med 17% i løbet af de kommende 10 år. Fra 50.650 indbyggere i indeværende år til 59.399 i 2028.

Hele denne befolkningstilvækst vil ikke komme Hillerød »til gode«, da nogle vil vælge at bosætte sig i omegnen f.eks. i Skævinge. Det er dog ret sikkert, at hovedparten vælger Hillerød som deres bosted.

Med dette som udgangspunkt tyder meget på, at vejnettet i byen vil blive yderligere belastet med stigende kødannelser og forurening til følge, hvilket må siges at være et stort minus for nuværende som kommende beboere i byen.

Hvilke tanker har politikerne egentlig gjort sig i denne sammenhæng?

Venter spændt på en reaktion fra?

arrow Hvor er den overordnede plan?
03. april 2018 kl. 12:24 Opdateret: kl. 12:24
arrow Drop idéen om parkering på Hillerød Camping
16. marts 2018 kl. 13:02 Opdateret: kl. 13:02