20. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem træder til, når forvaltningen fejler?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem træder til, når forvaltningen fejler?
Debat Hillerød - 03. marts 2019 kl. 20:27
Af Kathe Nygaard Jørgensen, Mølledalen 23, Alsønderup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Peter Frederiksen
Det er med stor bekymring jeg igen ser dig nedgøre forældre og forsvare din forvaltning blindt.

Jeg har altid lært, at der er to sider af samme sag. Her har du og det samlede byråd valgt kun at lytte til den ene side - nemlig forvaltningen.

Du har fået en stor mængde mails fra forældre, som du ikke en gang respektfuldt gør dig ulejlighed at sige tak for. Forældre som I desperation kontakter hele byrådet i deres råb om hjælp.

Af 27 byrådsmedlemmer er der kun en lille håndfuld, der gør sig den ulejlighed, at sige tak for mailen.

Tak til jer, der brugte den korte tid det tog, at sige tak for mailen.

Er det respekt for borgeren ikke at reagere på en personlig henvendelse?

Er det respekt for forældrene, at stole blindt på forvaltningens udlægning?

Byrådet skal ikke sagsbehandle, men når der er så tydelige tegn på at forvaltningen ikke oplyser byrådet med korrekt information, så er der et problem, som I som folkevalgte ansvarlige for den kommunale forvaltning bør handle på.