16. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerødmodellen: Bevægelse til arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerødmodellen: Bevægelse til arbejde
Debat Hillerød - 26. marts 2020 kl. 12:07
Af Vivi Wøldike (S), medlem af Byrådet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi kender alle sammen til at have en bestemt rolle - hvis det er en rolle i familien, vennekredsen eller på arbejdsmarkedet, vi er glade for, så er alt jo godt. Men hvis det er en rolle, vi er låst fast i, så er den gal. Vores byråd har besluttet os for at hjælpe de kvinder bedre, som vi har haft sværest ved at hjælpe ud en låst rolle. Det er kvinder som har sværere end de fleste ved at nyde de rettigheder og have den indflydelse i vores eget liv, som vi i mere end hundrede år har kæmpet for, at kvinder skal have. De er låst kulturelt og socialt, og vi taler om omkring 50 kvinder som bor i vores kommune og som har mellemøstlig baggrund.

Vi arbejder naturligvis med integration i al almindelighed - vi vil jo gerne have et nogenlunde ligestillet samfund, hvor der ikke skal være en egentlig underklasse. For store uligheder i samfundet skaber ufred. I dette arbejde er vi opmærksomme på, at nogle kvinder med indvandrerbaggrund tilsyneladende har endnu sværere ved at slippe ud af deres fastlåshed end andre.

Byrådet kunne derfor onsdag aften beslutte at benytte en bevilling fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) med et projekt over 3 år, som hedder Bevægelse til arbejde - Hillerød-modellen. Det gjorde vi med stemmerne 26-1. Det er et projekt, vi har sammen med idrætsorganisationen DGI-Nordsjælland, som står bag flere spændende integrationsprojekter i vores område. Her kombinerer vi altså godt gammeldags foreningsarbejde med en stor integrations-udfordring.

SIRI har givet Hillerød Kommune penge i 3 år (i alt 4,4 mio. kr.) til at se på det hele menneske. Det er jo ikke altid sådan at manglende relevant uddannelse er den eneste grund til, at vi ikke går på arbejde, men går rundt derhjemme i små cirkler. At være med i en forening er en velafprøvet metode til større livskvalitet ligesom vi ved, at et bedre helbred også er en stærk motivation. Det er centrale dele af projektet, og det har vores forvaltning baseret ansøgningen til SIRI på.

Vi tænker os at engagere omkring 50 kvinder i første omgang, og har som mål, at de kommer i arbejde eller uddannelse og begynder at dyrke regelmæssig motion. Det mener vi vil være med til at åbne deres mulighed for et mere aktivt og bedre liv. Der er nogen der siger, at integration er et personligt ansvar. Det er det også, men det er ikke alene et personligt ansvar.

Vi ved selv, hvordan det er at hænge fast i roller, som man ikke bryder sig om, og have svært ved at bryde ud af dem. Her vil vi være med til at vende bøtten for en gruppe af kvinder, som har allersværest ved det. Forhåbentligt gavner det dem, deres omgivelser, deres børns indstilling til kvinders betydning, deres mandlige familiemedlemmers indstilling til kvinders betydning og til de omgivende samfunds forståelse af disse kvinders værdi, så vi kan bryde de fastlåste mønstre og leve op til værdien om ligestilling.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?