19. august 2019
Maja Vindelev er bestemt ikke tilfreds med, at der i fremtiden kun kommer et toilet på Hillerød Station. Foto: Allan Nørregaard
Maja Vindelev er bestemt ikke tilfreds med, at der i fremtiden kun kommer et toilet på Hillerød Station. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hellere toiletter end billige billetter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hellere toiletter end billige billetter
Debat Hillerød - 14. august 2019 kl. 09:46
Af Maja Vindelev, Højager 213, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er, som om DSB ikke tror, de rejsende går lige så meget på toilettet nu som før i tiden, hvor der var toiletter på alle DSB's stationer. Nu vil man på en af landets største pendlerstationer, nemlig Hillerød, nøjes med at indrette ét offentligt toilet. Et toilet til de hundredevis af daglige pendlere og andre rejsende, der passerer Hillerød Station, og som kommer til stationen med tog eller busser uden toilet. Det vil helt sikkert skabe trængsel ved den nye toilet, som formentlig ikke kan klare presset.

Det er en skændsel, at man på så stor en station vil spise vi rejsende af med kun ét toilet, som jo langt fra vil dække behovet for at træde af på naturens vegne, for det - vil jeg gerne oplyse DSB om - er der i vore moderne tider stadig behov for. DSB undskylder sig med, at det er dyrt med toiletter, der skal gøres rene flere gange dagligt og i øvrigt holdes i orden.

"Det koster meget at holde dem åbne og ved lige og i stedet for at bruge en masse penge på det, vil vi hellere sænke omkostningerne og sælge flere billigere billetter," sagde Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB, til Faglige Seniorer nyhedsbrev i februar, hvor man havde lavet en undersøgelse, der viste det bedrøvelige resultat, at på de 316 stationer i Danmark var der kun toiletter på de 46. Ovenstående citat er fra artiklen i Frederiksborg Amts Avis, da man forleden præsenterede den sørgelige nyhed med det enlige toilet i Hillerød.

Det er nedværdigende, at DSB hellere vil sælge billige billetter end servicere de rejsende med tilstrækkeligt med toiletter. Den holdning betyder, at der faktisk er kunder, blandt andet ældre, der slet ikke køber en billet, fordi de ikke kan komme på toilettet undervejs på en rejse. Så de bliver hjemme.

Jeg vil henstille til DSB, at man reviderer ovenstående opfattelse og sørger for, at der bliver adgang til et tilstrækkeligt antal toiletter, ikke kun i Hillerød, men rundt omkring på landets togstationer. Hellere toiletter end billige billetter!