16. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ensidig dialog hjælper ikke de handicappede børn i mistrivsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ensidig dialog hjælper ikke de handicappede børn i mistrivsel
Debat Hillerød - 19. februar 2019 kl. 22:18
Af Tina Bjerregaard, Hybenhaven 257, 5240 Odense NØ
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød kommunes formand for Børne- og Ungeudvalget Peter Frederiksen har endnu igen udstillet sig selv som lokalpolitiker, der ikke tager ansvar for forvaltningens kollosale svigt af de handicappede børn.

Som ven af en af de berørte familier er det hovedrystende at lytte til, hvordan I gang på gang vasker hænder, lader som om udadtil, at der er dialog med familierne.

At sagsbehandlere og ansatte i kommunen er faglige og træffer rigtige beslutninger. Og er forældrene utilfredse kan de bare klage til Ankestyrelsen. Det kræver, at kommunen overhovedet vil lave en skriftlig afgørelse på det familierne søger om!

I mange tilfælde giver familierne op på Forvaltningens udmattelsesstrategi, hvor der ikke svares på utallige henvendelser. Hvis familien overhovedet opdager, at Ankestyrelsen findes og klagen går videre, skal barnet vente i over 1 år på behandling af sagen. Som tabes eller hjemvises til Hillerød kommune til fornyet behandling. Fordi kommunen ikke overholder lovgivningen.

Kommunen har sin helt egen dagsorden, vil ikke lytte til specialister, fagpersoner eller forældrene, som hver dag står med at skulle hjælpe barnet med dets handicap.

Det hele handler om økonomi, barnet, mennesket er fuldstændig forsvundet i kommunens regneark og budgetter.

Træf nu beslutningen om at gøre det rette for børn og familier i Hillerød kommune.