22. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstrem arrogance fra Peter Frederiksen (V)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstrem arrogance fra Peter Frederiksen (V)
Debat Hillerød - 19. februar 2019 kl. 22:19
Af Jimmi Andersen, Kærvej 3, Nødebo, 3480 Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad skal der mon til, før politikerne i Hillerød kommunalbestyrelse beder embedsværket om at rette op på alle de fejl og urimeligheder, som Amtsavisen har omtalt siden nytår? Ja, initiativet synes ikke at skulle komme fra ham, der er ansvarlig på området: Venstremedlemmet Peter Frederiksen. Han udviste forleden i Amtsavisen en så stor grad af magtfuldkommenhed, at han vist skal være glad for, at næste kommunalvalg ikke er lige om hjørnet.

Skampletten på Hillerød bliver større og større - og værre og værre. Det er næsten uvirkeligt, at vi har en venstremand i spidsen for en kommunes meget dårlige behandling af handicappede børn. Selv om han og alle os andre har fået rigeligt med dokumentation for, at den er helt galt i den kommunale forvaltning.

Rundt omkring i kommunen er familier på sammenbruddets rand - dét er trods alt meget at have på samvittigheden for en arrogant politiker! Er det ikke?