
Tue Tortzen, Enhedslisten er blevet bannerfører for en bevægelse, som stærkt kritiserer, at Axelhus skal sælges. »Og ingen tak til de politiske partier, som har stemt for salget«.
I Nye Borgerlige stemte vi med glæde for forslaget om salget. Vi foreslog i øvrigt, at huset i Meløse ligeledes blev solgt. Der skal og bør ikke være migrantboliger i Hillerød.
Antallet af immigranter forventes de kommende år at falde. Vi ønsker et fuldt asylstop. Axelhus er voldsomt nedslidt og trænger efter sigende til en gennemgribende renovering. Hvis Tue skulle have glemt det, koster renovering penge. Penge som Hillerød Kommune ikke har.
Enhedslisten har sammen med Socialdemokratiet og den yderste venstrefløj gennemført skattestigninger fordi kommunekassen er under voldsomt pres og tæt pa det aftalte minimum.
Ved at sælge Axelhus slipper kommunen for at anvende penge til renovering og der kommer indtægter i kasser fra salget. Penge som kan bruges til kernevelfærd.
Kommunens økonomi er under voldsomt pres - sa der er brug for hver en krone. Vi er bekymrede for den økonomiske udvikling i kommunen og en venstrefløj uden økonomisk ansvar, som er del af det politiske flertal pa rådhuset . Omvendt er vi glade for at antallet af immigranter er nedadgående. Vores holdning er, at udlændige skal kunne klare sig selv og at integration er et personligt ansvar. Derfor ønsker vi at huse, som anvendes til husning af immigranter omgående sælges, og pengene kommer Hillerøds borgere til gavn.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her