20. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn med særlige behov - og borgerligt valgflæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn med særlige behov - og borgerligt valgflæsk
Debat Hillerød - 03. marts 2019 kl. 20:46
Af Knud P. Hansen, Ladegårdsvangen 8, Hillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I flere uger er læserne af Frederiksborg Amts Avis blevet bombarderet med læserbreve, der vedrører børn med særlige behov. Ingen læser med respekt for sig selv eller de involverede, kan andet end håbe på problemerne bliver løst.

Den anden part i sagen, kommunen er Jf. lovgivningen forhindret i detaljeret at besvare angrebene. Derfor kan debatten meget let - for de læsere der ikke er direkte involveret - gå hen og blive en slags halvkvædede viser, hvor kun den ene part, forældre og »interessenter« og ofte i et noget ophidset sprogbrug - formodentligt fordi »Riget fattes penge« - mere forsøger at hudflette vores folkevalgte kommunalpolitikere end at komme med løsningsforslag.

For at »puste til ilden« og gøre det hele endnu mere besværligt, har to borgerlige ministre - (Mai Mercado K og Merete Riisager LA) - fundet det opportunt at kritisere kommunens sagsbehandling, fordi byrådet formodentlig har rettet sig efter de besparelser de to ministre selv har været med til at gennemføre!

At nogle læsere ikke har været klar over at henvendelserne til vores borgmester er et gement led i den borgerlige valgkamp, er måske forståeligt. Men ligefrem hoppe med på vognen - i form af rosende tilkendegivelser overfor Mai Mercado og Merete Riisager - er næsten for naivt, og man kan kun håbe, at en del af eventuelle fremtidige frustrationer havner på det rette sted, nemlig hos de to skriveglade ministre!