4. april 2020
"Vi er for udligning. Men den skal være fair," skriver blandt andre Christina Thorholm fra Radikale Venstre. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

"Vi er for udligning. Men den skal være fair," skriver blandt andre Christina Thorholm fra Radikale Venstre. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udligningsreform rammer skævt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udligningsreform rammer skævt
Debat Hillerød Posten - 11. februar 2020 kl. 10:35
Af Christina Thorholm og Jørgen Suhr, byrådsmedlemmer i Hillerød for Radikale Venstre,
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sammen med 18 andre radikale byrådsmedlemmer i Nordsjælland og hovedstaden har vi udtrykt bekymring for, at regeringens oplæg til udligningsreform rammer skævt. Vi er for udligning. Men den skal være fair, gennemsigtig, forståelig, upartisk og bygge på saglige kriterier. Det kan undre, hvordan man er kommet frem til, at Hillerød Kommune udover de cirka 450 millioner kroner, der allerede betales årligt, skal finde ekstra 33,4 millioner kroner. Bare for at gøre det konkret, så svarer det for eksempel til godt 60 færre pædagoger i vore daginstitutioner.

Det bør være en god ambition - via det kommunale selvstyre - at give kommunerne mere lige muligheder for at vælge et ensartet serviceniveau. Men det handler ikke kun om at skabe bedre overensstemmelse mellem skatteniveau og serviceniveau. Man skal nemlig ikke glemme, at der også er andre forhold end skat. Hvis billedet af velstand skal være retvisende, bør rådighedsbeløb også tælle med. Grundskyld og realkreditlån æder meget af mange menneskers indtægter hos os, leveomkostningerne er generelt højere, og det er folk med helt almindelige indtægter, som øget udligning eller skattestigninger går ud over, ikke velhaverne.

Udspillet er uigennemsigtigt. Lempes service- og anlægsramme også, så vi kan leve op til kravene på service og vedligeholdelse?

Det er trist, at retorikken omkring "rige" og "fattige" kommuner helt ser bort fra, at mange kommuner i vores del af Danmark - herunder Hillerød - ikke svømmer i guld og honning, men konstant er presset på at finde penge til at levere en god og anstændig service over for borgerne i vores kommune.