14. december 2017
Lisbeth Læssøe(K).
Lisbeth Læssøe(K).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi er heldigvis i gang med at få flere unge i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er heldigvis i gang med at få flere unge i job
Debat Helsingør - 14. juli 2017 kl. 07:25
Af Lisbeth Læssøe, byrådsmedlem K, medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I endnu et læserbrev skriver Claus Christoffersen om, hvor dårligt Helsingør kommune gøre det - denne gang omhandler kritikken andelen af udsatte unge, der ikke får en uddannelse eller et job efter endt skolegang - en kritik baseret på to år gamle tal.

arrow Læs også: Talende papegøjer eller bange medarbejdere ?

Den socialdemokratiske byrådskandidat har ret i, at det er et område, der har et meget stort politisk fokus i Byrådet. Hvis man havde lavet en smule research hos det store antal socialdemokratiske byrådsmedlemmer, der sidder i Socialudvalget og Børne- og uddannelses udvalget ville man vide, at er sidste år blev indgået en budgetaftale - blandt andet med Socialdemokratiet om en Ungepakke, der netop sætter ind over for den meget sårbare ungegruppe, vi blandt andet på grund af vores befolkningssammensætning har i Helsingør kommune.

Naturligvis skal vi ikke sætte barren for lavt og kun stille os tilfredse med at det faktisk går bedre. Hvis man alligevel vælger tage de positive biller på og ser lidt på de indsatser, der er gjort de seneste år er det faktisk lykkedes at få antallet af unge mellem 18-25 år på uddannelseshjælp reduceret med 25 %. Dette mål er blandt andet nået ved at investere i en samlet indsatsen for unge i et uddannelsesmiljø på Erhvervsskolen i tæt samarbejde med UU Øresund, Helsingung, SSP. Derudover afsatte Byrådet i budgettet 2015 og frem midler til en særlig fastholdelses-indsats på ungdomsuddannelserne. Derudover har den særlige ungeindsats, som SSP+ arbejder med omkring at sikre unge 18-25 årlige job, bolig og uddannelse også vist gode resultater. Her er det lykkedes at få 6 ud af 7 unge i job eller uddannelse efter kontakt med SSP+

Med hensyn til uddannelse, så har Borgmesteren allerede meldt sig aktivt på banen for at få en ny forberende grunduddannelse i Helsingør. En type uddannelse, der netop er en del af regeringens forslag efter ekspertsgruppens arbejde.

Vi skal ikke bare sætte ind overfor de unge, når de når 18-25 års alderen. Vi skal sætte ind meget før med en tidlig indsats overfor sårbare familier og børn, så vi langt tidligere får børn og unge på rette spor og dermed ikke havner i den kedelige statistik af unge uden job. Det er et langt sejt træk, som vi er igang med og som heldigvis går i den rigtige retning.

Så Claus Christoffersen - vi er helt enige i, at det kan gøres bedre, men vi er heldigvis allerede i sving!