24. oktober 2018
Sanderødgaard grusgrav i Bistrup.
Sanderødgaard grusgrav i Bistrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vand og miljø truet i Bistrup ved nationalparken ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vand og miljø truet i Bistrup ved nationalparken ?
Debat Helsingør - 07. august 2018 kl. 09:44
Af Dorte Buchardt, Constantiavej Rungsted, tidligere Klosterrisvej
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Kan vi stole på myndighedernes afgørelser?

Se godt på fotografiet og overvej, hvad der foregår i det udgravede kæmpehul mellem Klosterrishegn, nu Kongernes Nordsjælland og sommerhusområde i forgrunden.

Mon ikke alle kan forestille sig den støj og larm der pågår, når mellem 75 og 100 lastbiler dagligt svinger ind og ud fra Hornbækvejen 657 for at køre ned i hullet og læsse byggeaffald, beton, tegl og asfalt af til nedbrydning. De mange lastbiler kommer fra hele Nordsjælland og ikke kun fra kommunen. Helsingør Kommune selv gør brug af muligheden for at komme af med f.eks. haveaffald og køber havemuld på stedet .

Området skule have været efterbehandlet til rekreative formål, Bøtterup Bakker, senest oktober 2010 ifølge tinglyste deklaration for graveområdet fra midten af tresserne. Fra tresserne til 2009 var der tilladelse til råstofgravning og i samme periode tilladelse til en vis form for nedbrydning og salg af byggematerialer og salg af naturmaterialer.

Og hvorfor er der så ikke lukket og slukket for dette inferno på et sted, hvor der ikke er mere råstof, men hvor der ligge forurenet jord og området af Region Hovedstaden er bedømt til forurenet på vidensniveau 1, tæt på drikkevandsboringer?

Afgørelsen 2007
Ja, i 2007 administrerede kommunen rigtigt (det politiske udvalg efter oplæg fra embedsværk) ved at give et afslag til ejeren, RGS A/S, da man ansøgte om fortsat drift til genbrugscentret efter 2009. De værdifulde landskaber skulle ifølge kommunens afslag i videst muligt omfang beskyttes og gøres tilgængelige for offentligheden, således som beskrevet i kommuneplanen, og et nedbrydningsanlæg burde placeres i et erhvervsområde.

Virksomheden fik imidlertid den idé, at man kunne søge en ny råstoftilladelse og med den i hånden på ny ansøge kommunen om at fortsætte med "genbrugsvirksomheden".

Det stod klart for alle, at der højst var lidt sand tilbage, og dette skulle nu graves ud under grundvandsspejlet. Men politikerne havde den overbevisning og selvforståelse, at nu var der igen synenergi som i de gode gamle dage i tresserne, hvor råstof blev udgravet og det udgravede hul brugt til byggeaffald. Man mente, at "synenergi" var et kodeord eller en begrundelse for at kunne at give en landzonetilladelse–stik imod den fra 2007–til genbrugsvirksomheden. Når nu alle de lastbiler skulle køre for at hente sand, så kunne de jo passende tage noget byggeaffald med til nedbrydning! Natur- og miljøspørgsmål, som man alt andet lige nu havde en større opmærksomhed for i 2009, lod man ligge og gav landzonetilladelse og miljøtilladelsen.

Alle afgørelser blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af naboer og naturfredningsforeningen. Alle afgørelser blev omgjort af klageinstansen, således at kommunen måtte starte forfra på nye undersøgelser af miljøet. Nævnet gav dog kommunen medhold i, at virksomheden måtte fortsætte uden lovlig landzonetilladelse, så længe kommunen arbejdede på sagen!

Kommunen udarbejdede så et tillæg til kommuneplanen, hvorefter der kunne gives en ny landzonetilladelse i januar 2016. Kommunen bestemte, at virksomheden måtte drive genbrugsvirksomhed så længe der var en gravetilladelse–til 2026.

Rebet strammes
Men Klagenævnet har på ny omgjort denne landzonetilladelse. Nævnet forlanger nu i afgørelsen 14. maj 2018, at RGS 90 A/S kun må drive genbrugsvirksomhed, hvis der drives en erhvervsmæssig råstofindvinding. Altså en betydelig stramning, for hvem siger, at der er mulighed for en erhvervsmæssig drift af råstofgravning? Tilmed skal der nu stilles sikkerhed på 1.5 mio, forureningen skal fjernes, der skal indberettes råstofmængde til Region Hovedstaden, skat og Geus, der skal bygges en støjvold mod naboer, der i årevis intet har kunne stille op.

Rebet strammes for virksomheden: Kan det virkelig betale sig at investere i råstofindvindingen?

Det er vore politikere, der skal varetage og forvalte vore natur- og miljøinteresser overfor erhvervsinteresser, og det skal de helst gøre rigtigt første gang og ikke gennem 9 år udarbejde forkerte afgørelser, der skal påklages. Desværre er løbet kørt for området, medmindre genbrugsvirksomheden ophører, og arealet udlægges til natur.

Gravetilladelsen har kun været et skalkeskjul for den givtige forretning: affaldshåndtering. Den kan samfundet ikke undvære, men fremsynede virksomheder tilbyder dette med mobile anlæg på nedbrydningspladsen. Så hvorfor fylde en gammel råstofgrav tæt på betydningsfulde grundvandsreserver?
(Forkortet af red.)