19. november 2017
Erhvervsskolen er under pres i Helsingør.
Erhvervsskolen er under pres i Helsingør.
Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdomsuddannelse for alle unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdomsuddannelse for alle unge
Debat Helsingør - 13. november 2017 kl. 16:13
Af Karin Andersen, byrådskandidat Venstre
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Det er et stort tab for Helsingør Kommune og et meget stort tab for de unge, som ønsker en erhvervsuddannelse, hvis erhvervsuddannelserne flytter.

Heldigvis ser det ud til, at alle partier i Byrådet vil kæmpe for, at finde løsninger til at bevare dele af erhvervsuddannelserne.

Årsagen til at dele af erhvervsuddannelserne flyttes til Hillerød skyldes det faldende elevgrundlag.

Ultimo august 2018 forventes det at Staten tager stilling til hvor de ca. 90 institutioner og skoler til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal placeres. Det præcise antal institutioner og skoler fastlægges på baggrund af en lokal proces. Der forventes flere skoler i større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag. Hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommuner.

Produktionsskolen Sundet bliver en del af den samlede FGU-uddannelse.

Derfor er det vigtigt, at der - gerne med et samlet Byråd- kæmpes for at FGU-uddannelsen bliver placeret i Helsingør.

Produktionsskolen har til formål at gøre unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, eller ikke har umiddelbart forudsætning for at starte en sådan, uddannelsesparate. Målet er, at forbedre den enkelte elevs forudsætninger så det bliver muligt, at tage en ungdomsuddannelse eller indgå i arbejdsmarkedet.