23. august 2019
Det er her foran kirken langs Sct. Anna Gade, at menighedsrådet ønsker at bygge et nyt sognehus. Foto: Dorte Møller Rasmussen
Det er her foran kirken langs Sct. Anna Gade, at menighedsrådet ønsker at bygge et nyt sognehus. Foto: Dorte Møller Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tænk i større sammenhænge fremfor at ruinere Domkirkepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tænk i større sammenhænge fremfor at ruinere Domkirkepladsen
Debat Helsingør - 14. august 2019 kl. 11:50
Af Jens Kirkegaard, arkitekt, næstformand i Stad & Egn Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Da Sct. Olai-sogns menighedsråd havde byggeplaner for ca 20 år siden, blev de prompte afvist af Miljøministeriet, hvor vi fra bevarings- og bygningsfredningskontoret stoppede projektet.

arrow Læs også: Nej til sognehus ved Domkirkepladsen

I den forbindelse konstaterede vi, at skellet til Domkirken går i fundamentet, at kirkepladsen rettelig er kommunens areal, som et offentligt gadeareal. Fordi man med de nye sanitære bestemmelser i 1880erne for kirkegårdsdrift, overalt i Danmark fik nedlagt de centrale bykirkegårde, til nye offentlige grønne områder.

Et ejerforhold, der desværre senere er blevet afvist af teknisk forvaltning, i den tidligere offentlige diskussion, om det var menighedsrådet eller kommunen, der er den parkeringsansvarlige på området, i forbindelse med klagerne om parkeringsbøder ved bryllupper og begravelser i kirken.

Ved Holmens Kirke i København, arbejder den Kongelige Bygningsinspektør, med tanker om, at kunne nedgrave et menighedshus i de visuelt sårbare arealer, i og omkring Holmens Kirke - Christiansborg. Hvorfor har man ikke arbejdet med de samme overvejelser i Helsingør?

Hvor alle virkelig savner, en naturlig sammenhæng med Middelalderbyen og Kulturværftet, ud over, at Klosterhaven i dag er et kulturelt dødt område, overladt til narkomaner og andet godtfolk, hvor man planmæssigt forgæves i mange år, myndigheder imellem, ikke har kunnet enes om en naturlig og visuel sammenhæng med Kulturværft og Kulturhavn.

Dette kunne lade sig gøre med et "praktisk hul" i klosterhaven, så man kunne komme i terrænhøjde med værftspladsen, gennem et nedgravet menighedshus. Resten af Klosterhave kunne herefter, som i Viborg ved Domkirkepladsen, blive til en kloster-apotekerhave med alle nordens lægeplanter, til glæde for alle kommunens borgere og turister.

Derfor foreslå jeg, at byrådet i forbindelse med de politisk overvejelser, om støtte til et nyt menighedshus, selv vil og tør, som kommunal planmyndighed komme med nogle offensive tanker, til en sikring og udvikling af bymiljøet.