
Debat:
Kære Henrik Møller, som fungerende borgmester udtalte du dig til Helsingør Dagblad sidste år den 20.11.2018. Du var meget tilfreds med beslutningen om, at der ikke var travlhed med at få omdannet selvstyrehavnen til et aktieselskab. Det skete med en sympatisk bemærkning om, at det ikke var ligegyldigt, om der skulle læsses træflis en gang om ugen eller 7 gange om ugen, for at få økonomien til at hænge sammen.
Kunne du og Claus så ikke lige forklare mig og borgerne, hvorfor i allerede på selvsamme havnebestyrelsesmøde dagen før, den 19.11.2018, gav havnechefen et mandat til forberede og igangsætte en selvskabsdannelse til en aktieselskabshavn, frem mod ikrafttræden af den nye havnelov omkring februar 2019?
Når jeg spørger, er det fordi jeg og flere borgere er bekymret for, at I og havnechefen ikke har haft samme oplevelse af, hvad der er vedtaget på havnebestyrelsesmødet- eller tager vi fejl?
Ligger der allerede nu et aktieselskab klar og venter på en ny selskabsstruktur og ny bestyrelse, lidt ligesom Forsyning Helsingør?
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her