20. november 2019
Har havnechef Jesper Schrøder på billedet optrådt for arrogant?. Foto: Helsingør Kommune
Har havnechef Jesper Schrøder på billedet optrådt for arrogant?. Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skyder sig selv i foden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skyder sig selv i foden
Debat Helsingør - 23. oktober 2019 kl. 08:14
Af Søren Kulvmann, Baldersvej, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Ang. krydstogtkajen
Jeg synes, det er ærgerligt, at nogle meningsdannere på ja-siden debatterer på et arrogant niveau, for jeg tror, det betyder, at en masse tvivlere føler sig talt ned til, og det kan ja-sigerne bestemt ikke være tjent med.

arrow Læs også: Trafikjournalist holder oplæg om krydstogtkaj

Jeg har været til et møde, hvor havnechef Jesper Schrøder bl.a. fortalte om visionerne omkring Nordhavnen, Kulturhavnen og den måske kommende krydstogtkaj. Jeg stillede et spørgsmål om, hvor sikker man kan være på, at budgettet på 250 mill. kr. for krydstogtskajen ikke løber løbsk og et spørgsmål om, hvordan man kan vide, om krydstogtskibene nu også vil søge Helsingør. To relevante spørgsmål, der ikke blev stillet i en kritisk tone. Da Jesper Schrøder svarede, brugte han mindst halvdelen af svartiden på at sige, at det altid var dem med ja-hattene på, der havde visionerne, men at det alligevel altid var nej-hattene der fik den længste taletid og største opmærksomhed. Hvorfor bruge så meget svartid på den arrogante facon? Jeg stillede bare et helt neutralt spørgsmål. Anden del af svartiden blev brugt på at give et udmærket svar på mine spørgsmål.

Nu læser jeg så, at formanden for Helsingørs konservative vælgerforening mener, at nej-sigerne er let forførbare vrede borgere uden visioner og som hellere vil bo i lerklinede hytter. Oven i købet styres disse nej-sigere af en lokal mafia. En arrogant udtalelse, der ikke levner plads til, at en nej-siger kan foretage en selvstændig stillingtagen.

Jeg er ikke en person med nej-hatten skruet godt ned om ørene. Jeg har fra dag ét været for det nye stadion, jeg har fra allerførste færd været en meget positiv fortaler for Kulturværft/havn, og hvis Jesper Schrøders visioner og påstande holder vand, har jeg vistnok også ja-hatten på for en fremtidig krydstogtkaj. Ja-sigernes fortalere skal dog passe på ikke at være for arrogante og nedladende i deres argumentation, for så risikerer de at skyde sig selv i foden. Jeg mener, det er en gammel kinesisk sætning, der siger: "De dumme er så sikre og de kloge er fulde af tvivl"

arrow Svar til Jan Flintrup
19. november 2019 kl. 09:43 Opdateret: kl. 09:43
arrow Spørgsmål til Henrik Møller(S) og Claus Christoffersen(S)
18. november 2019 kl. 10:02 Opdateret: kl. 10:02
arrow Åbent brev til havnechefen
15. november 2019 kl. 15:39 Opdateret: kl. 15:39