8. december 2019
Kajen, som der er planer om, skal bygges ud fra færgernes opmarchareal.
Kajen, som der er planer om, skal bygges ud fra færgernes opmarchareal.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så kom der fakta på bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så kom der fakta på bordet
Debat Helsingør - 02. december 2019 kl. 13:51
Af Peter Kirkeby, Trykkerdammen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Lad mig starte med at udtrykke en stor tak til rejsejournalisten Jan Williams, for et særdeles veloplagt, fantastik godt og faktabaseret foredrag, om hvorfor en ny kaj på Helsingørs havnefront, er en rigtig dårlig ide.

arrow Læs også: Livlig debat om krydstogtkaj

Jan Williams faktabaserede oplæg var oplysende, lærerigt, spændende og et særdeles vigtigt bidrag i debatten omkring for/imod den påtænkte Multihavn.

Jan Williams fremførte nogle historiske fakta og tog deltagerne med rundt i en række europæiske og danske havne, med en række såvel økonomiske som fysisk-praktiske forhold og fakta som mere end antydede at der er en rigtig god grund til at genoverveje projektet Multihavn.

Jan Williams er - fortæller han, en stor fortaler for havne - når det økonomisk kan betale sig - men at drømmen om at Helsingør havn skal blive det fremtidige mål for krydstogtskibe eller blive en rentabel erhvervshavn, hvor økonomien faktisk hænger sammen, forbliver urealistisk - mener han.

Politikernes fravær i debatten har hidtil været begrundet med, at "man vil vente på fakta" (forstået som de hos COWI bestilte rapporter) før man vil debattere den påtænkte Multihavn.

Den manglende politiske interesse for Jan Williams erfarings-og faktabaseret foredrag var larmende tavs, bortset fra byrådsmedlemmet fra Venstre, og medlem af Havnebestyrelsen, Mette Lene Jensen.

Mette Lene Jensen berettede kort om de "studieture" til enkelte respektive danske havne, som Havnebestyrelsen havde deltaget i.

Jeg, og flere med mig, stillede sig undrende over for at den ringe politiske interesse - med undtagelse af Mette Lene Jensen.

Fakta finder man ikke i rapporter, som er rekvireret hos en konsulentvirksomhed, men alene i den virkelighed der er erkendt og hvor erfaringerne gror. Rapporter der udarbejdes før et projekt, for at konsekvensberegne og sandsynliggøre et kvalitativt projekt, baserer sig ideer, holdninger, prognoser udregnet i regneark og afstemmes efterfølgende i samarbejde med opdragsgiveren, med det scenarie som opdragsgiveren har opstillet til konsulentvirksomheden - "hvad du ønsker, skal du få".

Det er mit håb, at Mette Lene Jensen har taget nogle af jan Williams pointer til sig og kan formå at overbevise sine kolleger, i såvel Havnebestyrelsen som i Byrådet, til at møde frem til Jan Williams næste foredrag der afholdes på Bølgen i Ålsgårde d. 4. december kl. 19.00.

Mød borgerne og lyt til borgernes bekymringer - der starter debatten og den demokratiske proces!

- uagtet den politiske indstilling - uagtet det politiske ståsted - uagtet den politiske drøm - så vil et bredt politisk fremmøde, ved næste foredrag, kun medvirke til at styrke politikernes beslutningsgrundlag - en beslutning der tages på vegne af os alle - vælgerne.

Lad mig igen udtrykke stor tak til Jan Williams initiativ - de 2 timer var en rigtig god oplevelse!

arrow Kaj og arbejdspladser
04. december 2019 kl. 07:20 Opdateret: kl. 16:00
arrow Krydstogtkaj og sigtelinjer til Kronborg
22. november 2019 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:04
arrow Tak for svaret Claus Christoffersen
21. november 2019 kl. 13:43 Opdateret: kl. 13:43