16. november 2018
Bag det kommende stadion ligger bevidst og kynisk manipulation. Illustration: Nova5
Bag det kommende stadion ligger bevidst og kynisk manipulation. Illustration: Nova5
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ren manipulation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ren manipulation
Debat Helsingør - 06. august 2018 kl. 10:06
Af Svend Algren, Nordre Strandvej, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
De seneste dages artikler i Helsingør Dagblad om Stadion projektets forløb og økonomi afslører med al ønskelig tydelighed den bevidste og kyniske manipulation, som ligger bag hele forløbet.

arrow Læs også: Fire firmaer har vist interesse for store strandvejs-grunde

Den hårde kerne i Byrådet har fra begyndelsen besluttet sig for Prestige Projektet på Gammel Hellebækvej, uanset hvad det ville komme til at koste.

Derfor har alle andre løsningsforslag fra modernisering af det eksisterende stadion, til andre udformninger eller placeringer andre steder i kommunen, på forhånd været uinteressante.

Og derfor har man ikke villet være ærlige omkring anlægsudgifterne! Og det er man stadigvæk ikke!

Nu er det jo ofte sådan at offentlige anlægsprojekter underbudgetteres for at få startskuddet. Når toget så først kører, så er man nødt til at sluge de efterfølgende budget overskridelser.

Det kan måske forsvares hvis der er tale om virkelig vigtige samfundsopgaver, som det ville være svært at få politisk opbakning til på forhånd, men her drejer det sig om et fodboldstadion, som er til brug for en privat fodboldklub - uanset al den snak om alle de andre idrætsgrene, som er kommet nu efter FCH faldt ud af Superliga'en.-

Der er ingen borgere i Helsingør som ikke kan komme til at spille fodbold eller dyrke andre former for idræt, hvis de gerne vil. Der er masser af idrætsanlæg i kommunen og de ligger spredt ud, så alle har et i nærheden.

Hvem er interesseret i at samle det hele på et sted? Andre end Fodboldlobby'en.

Lige siden tegnestuen Møllen i samarbejde med en storentreprenør barslede med ideen om at få et nyt superstadion i bytte for det gamle stadion og Sommariva område (og udarbejdede et rædselsfuldt projekt), har den ide ligget og gæret hos visse politikere. Dengang blev det heldigvis ikke til noget, men skaden skete.

Nu kører 'toget' så ude på Gammel Hellebækvej, men hvad ender det med at koste? Den sum på 81 mill. som er det seneste bud, omfatter formentlig kun selve stadion.

Alle de nødvendige tilslutningsarbejder, afløbsledninger, vejanlæg, cykelstier m.v. på Rasmus Knudsens Vej og Gammel Hellebækvej kommer oveni og skjules formentlig under andre poster i kommunen. Hertil kommer så alle de forventelige ekstraudgifter på selve anlægsprojektet. Får vi nogensinde ren besked om hvad dette fodboldeventyr i alt har kostet os?

Alt dette samtidig med at der spares hårdt på alle andre områder.

Stædighed er muligvis til en vis grad en dyd, hvis man er politiker, men halsstarrighed og skyklapper, fortielser og manipulationer undergraver demokratiet og medvirker til politikerleden.

Synd at offentlighedens vagthund, den altid vågne presse! først nu - i ferien - er vågnet og tør fortælle sandheden.

arrow Sommariva: Flertal i udvalg afviser at ændre plan
20. juni 2018 kl. 09:39 Opdateret: kl. 09:39
arrow Lad ejendomsudvikler betale ny lokalplan
08. juni 2018 kl. 04:38 Opdateret: kl. 14:39