17. oktober 2019
Justitsminister Søren Pape Poulsen var sammen med borgmester Benedikte Kiær ude at besøge Nøjsomhed i begyndelsen af ugen. Foto: Kenn Thomsen
Justitsminister Søren Pape Poulsen var sammen med borgmester Benedikte Kiær ude at besøge Nøjsomhed i begyndelsen af ugen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Om ghettoer, realiteter og medmennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om ghettoer, realiteter og medmennesker
Debat Helsingør - 16. maj 2019 kl. 09:55
Af Ahmad Salamoun, på vegne af beboere i boligkvarteret Nøjsomheden,Nordvej-Sydvej
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Helsingør: Regeringen har indført et såkaldt ghettoforslag. Blandt parametrene for, hvornår et område er en ghetto, er beboernes etnicitet. Det virker paradoksalt, at regeringen godt må lave bestemmelser, der diskriminerer danske borgere ifht. deres etniske baggrund, men at boligselskabet og kommunen ikke må tildele boliger på samme baggrund. Det virker som om, regering og samfund ikke er så godt integreret mht. lovgivningen!

arrow Læs også: Ny midlertidig ledelse på plads i stort boligselskab

Vedr. integration må vi beboere i Nøjsomheden, hvoraf størstedelen er danske statsborgere, spørge jer politikere: Hvad skal en »dansk borger med ikke-vestlig baggrund« gøre for at opnå anerkendelse som »dansker«? Hvis unge, der født og opvokset i Danmark, men har forældre, hvor begge eller den ene har ikke-vestlig baggrund, skal "ikke-vestlig", som et stigmatiserende begreb, så forfølge de unge, vores børnebørn og oldebørn i al evighed? Hvornår skifter betegnelsen 1., 2. og 3. generations indvandrere til 1. generations danskere?

Bebyggelsen Nøjsomheden på Nord- og Sydvej i Helsingør er nu efter et hedt ønske hos et kommunalpolitisk flertal endt på ghetto-listen. Vi er rystede og undrer os. Kommunen kunne have undgået at have et ghettoområde, fordi de samlede almennyttige boligområder i kommunen ikke overskred ghettokriterierne. Helsingør kunne blandt landets kommuner have rost sig af en ret vellykket integrationspolitik! Men Nøjsomheden er nu blevet skilt ud fra de øvrige almennyttige boligområder, brændemærket som ghetto, og et stort og bekosteligt apparat sættes i gang på trods af, at bebyggelsen kun i ringe grad overstiger de ministerielle kriterier (tal fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet- Ghettolisten fra 2018):

o 88 beboere over grænsen for, hvornår et område kan blive betegnet som en ghetto (1000 beboere)

o 60 beboere over grænsen for andelen af beboere med ikke-vestligt baggrund

o 30 beboere over grænsen for andelen af beboere i alderen 18-64, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse

På denne baggrund kunne kommunen have søgt dispensation fra ghettokriterierne - men nej.

Hvorfor vil man i Helsingør Kommune være landskendt for at leve op til en lovgivning, som oven i købet fra regeringens side, højst sandsynligt er i strid med grundloven og i alt fald med Menneskerettighedernes artikel 7:

»Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling« (amnesty.dk).

Politikerne i regeringen og dens flertal for ghettolovgivningen er fjernt fra borgerne. Det er let at sætte embedsmændene til at sende nogle iskolde tal ud til kommunerne. Det er jo kommunalpolitikere, der skal realisere tallene, og så bliver tallene pludselig til mennesker, hvilket også har fået mange kommuner til at protestere. Men altså ikke Helsingør Kommune. For nu oplever vi, at vores kommunalpolitikere kun kan se os som tal, ikke som levende medborgere og medmennesker.

I underkaster os tvang ud fra ghettotal i stedet for at se, hvordan vores boligområde rent faktisk fungerer. Der har ind imellem været problemer, men der i stadig stigende grad sket positive udviklinger og forbedringer, hvilket SSP og politiet også har fastslået flere gange i løbet af 2018. Senest d. 20. februar afholdtes et stort møde, hvor repræsentanter for Boliggården, Politiet, SSP og kommunen sammen med Beboerpanelet vurderede trygheden i boligområdet til et top 10.

Ghettolovgivningen skal forhindre dannelse af parallelsamfund, dvs. grupper af mennesker, som isolerer sig fra det danske samfund og ikke respekterer dets love. Kan I ud fra ovenstående påstå og bevise, at "ikke-vestlige" danner parallelsamfund i Nøjsomheden? Hvis parallelsamfund skal bekæmpes generelt, hvordan vil man så "bekæmpe" visse vestlige samfundsgruppers, som selv erklærede parallelsamfund? De bor jo ikke samlet i én bebyggelse? (Helsingør Dagblad 16/2-2019)

Istedet for at tvangsflytte, kunne man måske samarbejde med beboerne om at flytte dem til andre afdelinger på en mere frivillig basis. Hvis dette er for besværligt, kunne man så ikke vente med at få Nord- og Sydvej sat på ghettolisten, indtil man havde en klar plan, der ikke krævede tilgange, som strider mod menneskerettighederne. For selvfølgelig bør man ikke kunne tvangsflytte nogen, der intet har gjort forkert, og det er ikke en grund nok i sig selv, at man er syg, arbejdsløs eller kommer fra et ikke-vestligt land.

Dette betyder naturligvis ikke, at der ingen udfordringer findes på området, men ønsker man at løse problemerne, vil det være mere hensigtsmæssigt at se på de positive realiteter, og ikke på regeringens regnearksarbejde. Størstedelen af de unge mellem 18-30år i Nøjsomheden er under uddannelse eller i arbejde, så hvem andre end de ældre, syge og svage i området vil blive ramt af dette uretfærdige ghettostempel og dets konsekvenser?

Til sidst er der den store mængde penge, der kommer fra Landsbyggefonden. Hvilken rolle har de i, at man har valgt at udsætte 1088 beboere for at blive udsat for at blive stemplet som ghettobeboere? Hvad skal de bruges til, hvem gavner de? Det synes vi kommunen skylder alle sine borgere at oplyse om. Landsbyggefonden støtter jo også de andre almennyttige boligområder, som så vil få færre penge til deres løbende renoveringer og forbedringer.Vil de penge komme beboerne i Nøjsomheden til gode på nogen som helst måde, navnlig de beboere som måske ender med at blive tvangsflyttet? Har man ikke forstået, at det for alle mennesker ikke bare er et spørgsmål om at have en bolig.

At leve et godt liv handler også om omgivelserne, om at "være", om meningsfulde fællesskaber. Hvor stor er den følelsesmæssige skade, der bliver tildelt mennesker, der bliver tvangsflyttet pga etnicitet, social og økonomisk status eller helbred? De tvangsflyttede har I jo på forhånd stigmatiseret, og de vil derfor også møde fordomme i de bebyggelser, de bliver flyttet til. Det er et enkelt psykologisk faktum, at tvang skaber vrede, sorg og modstand. En overvældende følelse af at være undermenneske, være udenfor. De følelser kan netop skabe parallelsamfund. Når beboere fra den såkaldte ghetto bliver tvangsflyttet til et nyt område, hvilken frygt og utryghed, hvilken mistillid til det danske demokrati og borgernes retssikkerhed, vil disse beboere så ikke bære med sig?

Nordvej-Sydvej, Helsingør

arrow Uro i boligselskab: Formand og tre bestyrelsesmedlemmer trækker sig
05. oktober 2019 kl. 04:59 Opdateret: kl. 15:13
arrow Vil standse tvangsflytninger ved domstolene
27. september 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 16:52
arrow Tvangsflytninger fra ghetto skal for retten
27. september 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 16:52