1. oktober 2020
#76361
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nej til Kaj - og ja til Andrea

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej til Kaj - og ja til Andrea
Debat Helsingør - 12. december 2019 kl. 06:08
Af Jens Kirkegaard, arkitekt, Carsten Rygaard, speciallæge

Debat:
Bølgerne går højt og fronterne trækkes op, når indlæggene drejer sig om planerne om en fremtidig krydstogts- og erhvervshavn i Helsingør.

arrow Læs også: DEBAT: Det kostede os 2.3 millioner at finde ud af at vi ikke skulle have et nyt kajanlæg

Og senest har borgere arrangeret "Nej-til-kaj" møder på Espergærde bibliotek og i Ålsgårde, hvor en tæt pakket sal i kulturhuset Bølgen hørte Jan Williams foredrag om det "faktuelle grundlag" for at bygge en multikaj i Helsingør, hvor også 3 byrådspolitikere var til stede.

Foredraget var en status for danske erhvervshavne med særlig fokus på udviklingen indenfor krydstogtsturismen. Antallet af erhvervshavne bliver færre og færre grundet faldende tonnage over kajkanten, hvorfor flere af de tilbageværende danske havne ser krydstogtsturisme som en mulighed for overlevelse.

Efter en gennemgang indeholdende mange faktuelle oplysninger om økonomi, havnedybder, kajfaciliteter og terrorindhegning, krydstogtskibenes hidtidige sejlruter i Nordeuropa og skibenes foretrukne besøgsbyer, konkluderede Jan Williams, at Helsingør ikke har et reelt potentiale for at blive en krydstogtsby set ud fra især en økonomisk synsvinkel - idet fx Oceankajen i København med alle dets faciliteter og som "cruiseskibenes hub-havn" ligger for tæt på Helsingør, hvorfor der ikke vil være tilstrækkelig interesse for, at skibene også vil anløbe Helsingør.

Helsingørs byråd har bestilt forskellige konsulentrapporter, der i 2020 skal kvalificere byrådets beslutning, om der skal bygges en multi-kaj i Helsingør til anslået 250 mio. kroner - og hvor et økonomisk underskud i værste fald kan ende hos Helsingørs skatteborgere. Endvidere har byrådets økonomiudvalg været på ekskursion til Skagen for at høre om deres erfaringer og byens økonomiske overskud ved anløb af krydstogtskibe - et overskud som synes ret beskedent sammenholdt med de udgifter, der er forbundet med at bygge og vedligeholde en krydstotshavn.

Borgmester Benedikte Kiær antydede ved mødet på Bølgen, at en af erfaringerne fra Skagensbesøget er, at en havnebestyrelse, der består af politikerne i økonomiudvalget, måske ikke er den mest hensigtsmæssige konstruktion. Det får læserbrevets forfattere til at tænke på "en fit and proper" vurdering af bestyrelsesmedlemmerne, ligesom det sker i bestyrelserne i det private erhvervsliv - nu hvor det drejer sig om en erhvervshavn til flere hundrede millioner.

Hidtil har et flertal i bystyret argumenteret for, at en fremtidig HH bil- og togtunnel vil aflive færgetrafikken, hvorfor nybygning af en multi-kaj er nødvendig, hvis Helsingør fortsat skal have en erhvervshavn. Ved et nyligt borgermøde i Espergærde med flere hundrede deltagere kunne MFéren Martin Lidegaard dog oplyse, at interessen for en HH-tunnel på "borgen" er hastigt dalende.

Endvidere, at der på Borgen også initiativer i gang, der ønsker at ophæve arealreserveringen til den såkaldte ring-5-motorvej, som er nødvendig som transportkorridor gennem Region Hovedstaden for den svenske eksportindustri, der ønsker en hurtig og let varetransport til det europæiske marked.

Så en beslutning om en multi-kaj bør derfor ordentligvis afvente, at bygning af både en HH-tunnel og en ny motorvej på Sjælland er forhold er endeligt vedtaget i Folketinget. Det vil tage tid, hvorfor en HH-tunnel i givet fald først vil stå færdig om 15-20 år, og med en så lang tidshorisont haster en beslutning i Byrådet om en ny multi-kaj vel ikke mere, end det jager!

Men hvis et "Nej-til-kaj" bliver en realitet, hvad kan man så i stedet anvende havnefronten til? Hvorfor ikke bygge en flot strandpromenade med træer, bænke og borgerfaciliteter, så Øresund som fremtidig marin naturpark, kulturhavnen og Kronborg kan opleves i en sammenhæng med "frie sigtelinjer" - og lad os kalde et sådant alternativt projekt "Andrea" frit efter den populære papegøje i TV´s hedengangne børneudsendelse.

Nu, hvor Bystyret er i fuld gang med at vedtage en "Politik for Borgerinddragelse i Helsingør kommune", var det opmuntrende at se, at borgmester Benedikte Kiær samt byrådsmedlemmerne Christian Donatzky og Mette Lene Jensen fandt tid til at deltage i mødet for at høre Jan Williams engagerede foredrag samt borgernes mening om behovet for en fremtidig krydstogts- og erhvervskaj.

Med kommunens ny politik for borgerinddragelse vil vi forhåbentlig fremover se flere byrødder til borgerinitierede møder om fx krydstogtskajen, så vi gennem en fælles konstruktiv dialog kan diskutere og kvalificere beslutningen om et "Nej til Kaj" eller "Ja til Andrea".

arrow DEBAT: Helsingør - offer for nonchalent bystyre ?
12. juli 2020 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:03
arrow DEBAT: Tak fordi vi slap
10. juli 2020 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:46
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?