21. juli 2019
Kommunen tillader nu byggeri indenfor skovbyggelinjen blandt andet her ved Kelleris Hegn.
Kommunen tillader nu byggeri indenfor skovbyggelinjen blandt andet her ved Kelleris Hegn.
Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturfredningsforeningens syn på den nye bosætnings- og boligpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturfredningsforeningens syn på den nye bosætnings- og boligpolitik
Debat Helsingør - 19. juni 2019 kl. 10:49
Af Helle Øelund, På vegne af Danmarks Naturfredningsforening Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Danmarks Naturfredningsforening Helsingør (DN) synes, det er en fint, at kommunen har en bosætnings- og boligpolitik. DN finder det uheldigt, at denne politik ikke var i høring før et netop afsluttet kommuneplansforslag.

arrow Læs også: Børneprognoserne var alt for optimistiske

DN deler den frustration, som Bjørn Rønne, Jørgen Bodilsen og Karin Rønne Steinberg giver udtryk for i et læserbrev i Frb. Amtsavis 13. juni. Af læserbrevet fremgår det, at råderummet for den fysiske planlægning meget hurtig er opbrugt, når man allerede nu inddrager skovbyggelinier, områder tæt ved stranden, kulturhistoriske bygninger med haver, samt det store åbne areal ved det gamle stadion på Ndr. Strandvej (her gælder både skovbyggelinie og strandbeskyttelseslinie) til boligbebyggelse. Samtidig ser det ikke ud til at prognosen for udvikling i børnefamiliers søgning mod Helsingør lever op til forventningerne. Disse prognoser bør få kommunen til at slå koldt vand i blodet med hensyn til nye bebyggelser i Helsingør kommune.

Boligpolitikforslaget fremhæver kommunens enestående fysiske rammer med skove, kyster, åbent land og Helsingørs bys unikke kvaliteter. DN kan kun være enige heri, men vil påpege, at kommunen i sit ønske om at tiltrække nye borgere med sine lokalplaner ødelægger disse områders kvalitet.

Helsingør kommune respekteret ikke skovbyggelinien, når der foreslås nybyggeri f.eks.ved Kelleris og ved ny bebyggelse på/ved Rasmus Knudsens Vej. Skoven med skovbryn og åbent land foran er unikke fourageringsområder for mange dyr. I begge de nævnte forslag nedgraderes skovbyggelinien fra 300 m til 30 m og dermed forringes den vigtige bynære natur. Vigtig fordi den kan bruges af lokale beboere til rekreation, leg og fysisk udfoldelse uden at man er tvunget til brug af transportmidler for at komme "ud i naturen".

Kystområdet ved Gummistranden er næsten færdigudbygget med en stor mængde, dyre boliger, som ikke just fremmer en varieret beboersammensætning. Byggeriet er for højt og for tæt, og med sin placering lige op at Gummistranden mister denne en stor del af sin rekreative værdi.

DN fornemmer, at kommunens vægt på at tiltrække nye børnefamilier går ud over de allerede i kommunen bosatte indbyggere, der mister de højt vurderede rekreative naturværdier.

I forslaget til boligpolitik lægges der vægt på at værne om kultur- og arkitektoniske værdi. DN undrer sig over, hvorfor man så ikke lægger vægt på at sætte bevaring i system for nogle af de udsatte gamle byhuse, både inden og uden for den egentlige bykerne f. eks. i Lundegade, i den parallelle Sct. Annagade og Allegade, hvor nogle huse får lov til at forfalde, så de (i økonomisk sammenhæng) ikke står til at reddes.

Den Kroghske gård/Petersborg, tegnet af Poul Holsøe 1916, på Ndr. Strandvej bliver, med et nyt lokalplanforslag, fuldstændig skjult af 2 (11 m høje, 35 m lange) bygninger, hvorved man kun kommer til at skimte den nordlige endegavl af selve hovedhuset Petersborg. Dertil kommer, at den oprindelige arkitekttegnede have omdannes til et parkeringsområde.

DN støtter, at der kan bygges varierede boliger i de gamle nedslidte erhvervsområder, gerne som alternative boligformer hvor unge, gamle og børnefamilier kan bo i fællesskaber. I Espergærdes erhvervsområde findes mange gamle, parklignende træer som bør bevares i forbindelse med nyt boligbyggeri.

I Forslaget til Bosætnings- og boligpolitik står der at "vi = kommunen" prioriterer ny og spændende arkitektur. DN mener, at det meste af det nye, der bygges i øjeblikket er præget af firkantede hvide kasser, der stables oven på hinanden, for at bygherrerne kan få maksimal profit. Forhåbentlig afspejler det ikke kommunens arkitekturpolitik.

(Forkortet af red.)

arrow Indsigelse til bosætnings- og boligpolitikken
13. juni 2019 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:50