25. juni 2019
Silas Drejer(S). Foto: Andreas Norrie
Silas Drejer(S). Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange tak for stemmerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange tak for stemmerne
Debat Helsingør - 11. december 2017 kl. 10:38
Af Silas Drejer, Byrådsmedlem, Socialdemokratiet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg skylder at sende en stor tak til alle dem, der har stemt personligt på mig ved valget for nogle uger siden.

Jeg er stadigvæk overvældet over den store opbakning jeg fik ved valget, og de mange lykønskninger jeg har fået efterfølgende. Endnu engang tusind tak til alle 435, som satte deres kryds ved mig.

For den nye Socialdemokratiske gruppe begynder det politiske arbejde for alvor i januar 2018 - men jeg skal lige færdiggøre arbejdet som 1.suppleant ved det sidste byrådsmøde for det »gamle« byråd den 18. december.

Fra januar bliver mit nye politiske arbejde koncentreret i Børne- og uddannelsesudvalget, Social- og beskæftigelsesudvalget og Kultur- og Turismeudvalget. Jeg lover at knokle for hver eneste stemme i Helsingør Byråd i de kommende 4 år, for at leve op til den tillid I har vist mig.

Jeg vil også sende en stor samlet tak, til de i alt 8.587 mennesker som stemte Socialdemokratisk den 21. november i Helsingør Kommune. For Socialdemokratiets vedkommende endte det med en fremgang på to mandater og med 8 pladser i byrådet. Det er meget svært at være utilfreds med. Vi ville selvfølgelig gerne have skabt et rødt flertal, men det lod sig ikke gøre. Politik er det muliges kunst og Socialdemokratiet har aldrig været passive og siddet med hænderne i skødet - vi søger altid maksimal indflydelse for de mange mennesker som stemmer på os.

Det er vigtigt at påpege, at Socialdemokratiet ikke er borgmesterens parlamentariske grundlag. Vi har udelukkende indgået en aftale om fordeling af posterne og ansvarsområderne. Det betyder ikke, at vi stemmer for borgerlig politik, hvis det går i mod partiets værdier og ståsted. I den netop indgået konstituering har vi fx fået igennem, at byrådet skal arbejde for mere borgerinddragelse, flere mindre og billige boliger og en ny lokalaftale med lærerne.

Socialdemokratiet vil fortsat arbejde for et stærkere velfærdssamfund, hvor vi tager os af hinanden og hvor alle er med.