16. december 2017
Ludvig Schou kan modsat andre unge ikke selv vælge sin uddannelse.
Ludvig Schou kan modsat andre unge ikke selv vælge sin uddannelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ludvigs far: Jeg forstår ikke borgmesteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ludvigs far: Jeg forstår ikke borgmesteren
Debat Helsingør - 14. maj 2017 kl. 08:04
Af Jacob Schou, Helsingør, far til Ludvig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Som far til Ludvig og med den tid jeg har brugt det seneste år på at hitte rede i denne sag, kan det undre mig at borgmesteren kommer med en noget unuanceret beskrivelse af sagens forløb. Men det er dejligt, at hun går ind for en fritvalgsordning. Men jeg forstår ikke helt det med, at »der skal følge penge med«?

arrow Læs også: Frit valg er aldrig gratis

Så vidt jeg ved, så er kommunens tilbud CFJOO, Center for Job og Oplevelse, på nuværende tidspunkt, flittigt brugt af nabokommunerne, som betaler godt for, at deres borgere bliver aktiveret og uddannet her. En STU-elev koster 19 -20.000 kroner pr. mdr.

Hvis der så bliver fritvalg, kan CFJOO vel konkurrere på lige fod med alle andre tilbud?!

Og de vil jo samtidig få frihed til at fremhæve deres spidskompetencer, lige præcis det de er GODE til, i stedet for nu, hvor de SKAL påstå, at de er gode til det HELE. Fordi det for nuværende, er politisk besluttet i Helsingør, at man først og fremmest skal bruge sit eget tilbud... Og det er jo urealistisk, at man skal være lige god til det hele...Ikke engang SuperBrugsen kan leve op til det!

Udefra virker det heller ikke rart, når man forventer at blive mødt med imødekommenhed og en grad af forståelse, at de som rent faktisk har en indsigt i at aflæse menneskers behov, så er tvunget til at ignorere deres evner og henvise til et tilbud, som i sig selv ikke er dårligt, men slet ikke passer til borgeren. Og det er vel også lidt spild af penge?

Der findes jo også uddannelsesmesser for handicappede. Som er sprudlende af forskellige tilbud i alle retninger. Men det er noget nedslående, hvis man allerede på forhånd ved, at ens egen kommune vil udnytte retten til at anvise til eget tilbud, selv om kommunens tilbud godt kan dække de behov, som modsvare den enkeltes diagnose.

Og det er rigtigt som borgmesteren siger, at kommunen fik medhold i, at CFJOO ud fra Ludvigs diagnose kunne dække hans behov. Men der blev også sjusket med sagsbehandlingen. For eksempel blev der ikke lavet den obligatoriske treårige handlingsplan og vi fik først med møje og besvær, en faglig begrundelse for kommunens afslag af Ludvigs oprindelige ønsker, 10 måneder efter at afgørelsen var truffet. Selv om den jo hele tiden har ligget der?!

Og selv om det ifølge loven giver kommunen ret til i sidste ende, at henvise til et bestemt uddannelsessted, så forhindre den jo heller ikke kommunen i, at lytte til og aflæse hvilke ønsker og behov den unge kommer med. Og hvis kommunen havde en god pointe med at henvise til et særligt tilbud, hvorfor så ikke invitere til et møde, hvor synspunkterne kunne komme frem INDEN afgørelsen træffes?

Hvis der kommer en fritvalgsordning, skal der vel også være gode argumenter for at få de motiverede og videbegærlige unge inden for dørene.

Jeg bliver lige nød til at nævne, at der fra flere politikere er kommet udokumenterede udtalelser i pressen om, at Ludvig skulle kræve »særlig ekstra støtte« ...Hvor kommer det fra???

Uddannelsen for handicappede skal revurderes i år og jeg håber på, at den bliver endnu bedre egnet til at få mange af de evner og talenter frem, som mange af de her unge bære rundt på.

arrow Borgmesterens selvmål
02. maj 2017 kl. 08:09 Opdateret: kl. 18:35
arrow Efter Ludvig-sag: Kiær vil have fritvalgsordning
02. maj 2017 kl. 04:40 Opdateret: kl. 18:40
arrow Helsingør henviser ingen unge til Ludvigs ønskeuddannelse
26. april 2017 kl. 04:41 Opdateret: kl. 15:41