15. november 2019
Krydstogtskibet Queen Mary 2 på reden ud for Helsingør
Krydstogtskibet Queen Mary 2 på reden ud for Helsingør
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os nu få den sag i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os nu få den sag i byrådet
Debat Helsingør - 15. oktober 2019 kl. 10:41
Af Niels-Erik Nielsen, Jørgen E. Hansen og Erik Stubtoft, Socialdemokrater
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Vi er forvirrede. Vi læser mange indlæg, positive såvel som dystre, i de lokale medier om behovet for en krydstogtkaj, en industrihavn, en erhvervshavn eller hvad det hedder. Ikke alene Helsingørs borgere, tidligere havnechefer og nuværende maskinmestre, deltager i debatten, men også spindere og talsmænd/kvinder fra interesseorganisationer og konsulentfirmaer er med. Det er tydeligt, at der er organisationer og firmaer, som maser på. Hvad de reelle motiver for dem er blafrer mest i vinden.

arrow Læs også: Svar udbedes

Der tales om indtægter fra de rejsende på krydstogt, selv om alle efterhånden ved, at det er småpenge vi taler om. Hvordan økonomien for industrihavnen vil være, er der vist heller ikke kvalificerede bud på. Men der må være nogen, som regner med at score kassen.

Som borger i Helsingør har vi naturligvis særskilt interesse i, om der er behov for det ene og det andet. De fleste af os har ikke indtægtsmæssig interesse i hverken krydstogtkaj eller industrihavn. Derimod har vi oplagt interesse i, om det fører skattekroner med, som vi skal betale. Ærlig talt, - Vi har jo set flere og store fejlbeslutninger, hvor det er skatteborgerne, som i sidste ende har holdt for. Dem kan vi godt undvære flere af!

Læg også mærke til, at der fortælles ikke om det reelle omfang for hverken krydstogtkaj eller industrihavn. Men det er nok ikke forkert, at udover anlægget i og ved vandet, så skal der yderligere anvendes arealer til "bagland" på størrelse med - nogen siger - FEM fodboldbaner. Det er der ganske enkelt ikke plads til. Støj og larm, øget lastbil/buskørsel vil høre til dagens uorden på Strandvejen og nærliggende veje.

Vi er forvirrede, ja og forundret over, at Byrådet endnu ikke har slået i bordet og forlangt dette kæmpeprojekt og den store økonomiske risiko, det indebærer, til debat i byrådssalen - endnu inden der begynder at komme flere streger på tegningerne end der allerede er. Hvorfor det er Havneudvalget (lig Økonomiudvalget) og ikke Byrådet, der er udfarende i sagen, er os en gåde.

Så meget mere som, at netop Byrådet har gjort meget ud af at tale om - og fået undersøgt hvordan - den bedste borgerinddragelse sker. Det er i hvert fald ikke ved at liste sagen gennem Havneudvalget. Lad os nu få den sag debatteret i byrådet, så borgerne får en reel chance for at vide, hvad der er op og ned i denne sag - og hvem der vil det ene og det andet

arrow Borgerinddragelse i Helsingør?
17. oktober 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 12:00
arrow Holdninger forklædt som fakta ?
17. oktober 2019 kl. 09:46 Opdateret: kl. 09:46
arrow Den politiske tavshed
16. oktober 2019 kl. 12:16 Opdateret: kl. 12:16