12. august 2020
Er projektet her på gummistranden bare en lang kloakledning?, spørger læseren.
Er projektet her på gummistranden bare en lang kloakledning?, spørger læseren.
Foto: Forsyning Helsingør
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimasikring eller kloakudløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimasikring eller kloakudløb
Debat Helsingør - 30. december 2019 kl. 20:44
Af Carsten Thomsen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Klimasikringen er i fuld gang ud for Gummistranden. Det lyder jo helt fint. Men fakta er, at der er tale om et stort anlægsarbejde med en pumpestation og 310 meter rørføring ud i Øresunds blå bølger.

arrow Læs også: DEBAT: Om spildevand og badevandskvalitet

Hvad er det mon for en klimasikring, som har taget behørigt hensyn til denne sommers badesæson og først gået i gang nu. Klimasikring er blot et politisk modeord, der slører de faktiske forhold for borgerne. Ok, afløbsrørene er tænkt som en mulighed, når vores huse og kældre oversvømmes, som desværre er blevet en tilbagevendende begivenhed.

Men hvad er det egentligt Kronborg Strandhusene bliver nabo til?

Det er en lovlig kommunal udledning, når presset bliver for stort ved de tiltagende skybrud. Dette er bl.a. en konsekvens af de ændrede klimaforhold og dermed spidsbelastning på vore forældede og ikke vedligeholdte kloaker. Udledes der blot regnvand? Eller kloakoverløb? Hvem kan svare på dette!

Næringsstofferne fra spildevand giver desværre grobund for iltsvind og ødelægger den livsnødvendige vegetation. Det udledte spildevand med diverse tungmetaller belaster havmiljøet - da de gældende lovlige grænseværdier er sat alt højt i forhold til skaderne.

Urenset spildevand ved diverse skybrud er tilladt uden at der tages prøver af udledningen og uden kendskab til mængden. Normalt er kommunen pålagt en afgift ved den almindelige rensning, men ved store mængder spildevand i forbindelse med skybrud, kan der kvit og frit lukkes op for sluserne. Så det gør man. Eller det bliver man nødt til! Fordi man halter bagefter med et underdimensioneret anlæg og manglende opsamlingskapacitet.

Urensede overløb som i Espergærde lukker strandene ved 10mm regn, fordi rensningsanlæggene ikke kan følge med. I disse tilfælde er det ikke tilrådeligt at bade.

Lort og andre uhumskheder i havvandet, som fremkalder colibakterier, der kan være sundhedsfarligt for mennesker og dyr bliver resultatet. Det er sådan vi vælger at "løse problemerne" næsten overalt i Danmark. En helt usynlig forurening for de fleste med mindre du er sportsdykker eller havbiolog. Til den kommende badesæsons gæster og vinterbaderne - vælg din strand med omhu.

I et stresset havmiljø ødelægges biodiversiteten og muligheden for et sundt og bæredygtigt hav.

Hvordan kan vi som borgere med en ansvarlig politik bremse denne udvikling?

Jo flere nye boliger med en alt for tæt bebyggelsesgrad, der skyder op overalt og dermed endnu større byer, så lukkes der bare endnu mere urenset vand ud i vores havmiljø, der ødelægger kvaliteten af vores hav- og badevand. Det er muligt at øge sedimentationshastigheden med et S -Select anlæg på vores rensningsanlæg. Det schweiziske anlæg kan være løsningen i et eksisterende biologisk rensningsanlæg med lav sedimentetionshastighed, der efterfølgende ofte giver driftsgener og øgede omkostninger. Faktisk kan man også undgå at udvide det nuværende tankvolumen.

Målet med fuld separering af regnvand og kloakvand i Espergærde kan formentlig først ske om nogle år ifølge Helsingør Forsyning, hvilket virker uacceptabelt og håbløst. Hvad med at etablere tidssvarende lokal afledning af regnvand i nedgravede opsamlingsbassiner? Kunne det være en idé at øge kapaciteten i de biologiske procestanke og opnå en tredobling af kapaciteten med S- Select løsningen. Hvorfor skal der gå år, før man kan beslutte en løsning?

Vores kommunalpolitikere burde i stedet planlægge vores byrum ud fra en helhedsorienteret strategi, der giver plads til både mennesker, boliger og natur. I stedet for en accelererende boligvækst, der styres af kommunens altid betrængte økonomi. Måske skulle fremtidige byggeprojekter spytte i kassen og betale en del af vandrensningsinvesteringerne. 'Miljøkommune Helsingør', ja tak!

arrow Regnvandet har ikke skylden
03. januar 2020 kl. 13:25 Opdateret: kl. 13:25
arrow Stor ombygning på vej af overbelastet renseanlæg
19. december 2019 kl. 14:53 Opdateret: kl. 14:53
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?