27. juni 2019
Lene Lindberg(S).
Lene Lindberg(S).
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan vi være det bekendt ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan vi være det bekendt ?
Debat Helsingør - 24. januar 2019 kl. 10:41
Af Lene Lindberg, socialdemokrat og medlem af byrådet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Vi har igennem den sidste uges tid hørt en del om Einar som ikke kan komme på plejehjem. Einar lider af flere sygdomme, og samtidig er han ensom. Udover at vi har fået indblik i Einars historie, så har vi også fået et indblik i Toves hverdag. Tove sidder alene dagen lang og lytter til lydbånd, da hun ikke ser særligt godt. Både Einars og Toves fortællinger går lige i hjertet, og vores retfærdighedssans lider. Jeg bliver - ligesom mange andre - berørt af at det er så svært at få en plejehjemsplads i Helsingør kommune.

arrow Læs også: Fremtidens ældreomsorg

Jeg har - ligesom andre byrådspolitikere - sagt ja til de kriterier der angiver hvilken hjælp vores ældre borgere kan få, og hvad der skal til for at få plads på et plejehjem. Jeg er sikker på, at de medarbejdere der visiterer til området, arbejder loyalt over for de beslutninger vi træffer.

Jeg er sikker på, at vi ikke laver lovbrud, for så skulle vi nok få det at vide. Når det er sagt så tror jeg på, at vi i nær fremtid kommer til at se på vores kvalitetsstandarder og vores ældreboligpolitik. Det er nødvendigt, idet antallet af ældre stiger og når vi får brug for pleje og omsorg skal der jo være det nødvendige.

Der har været talt om tilgængelighedsboliger, altså områder hvor flere ældre bor tæt sammen. I disse boligområder hjælper man hinanden. Det vil jo dels afhjælpe ensomhed, men vil også gøre at man kan hjælpe hinanden i det daglige. Jeg tror på, at det kan udsætte og begrænse behovet for plejehjem på en værdig måde. Vores kvalitetsstandarder er faktisk mere konkrete end i mange andre kommuner. Jeg vil dog ikke afvise, at det kan virke begrænsende. F.eks. skal en borger have 8 besøg i døgnet for at komme i betragtning til plejehjem.

Pårørende er også nævnt som en del af omsorgen. Jeg vil dog mene, at ikke kun antallet af pårørende og deres tilgængelighed altid er afgørende. Vi burde have det sådan, at sund fornuft også bør indgå i afgørelsen og i vores kvalitetsstandarder når der skal træffes beslutning om en borger kan blive visiteret til plejehjem.

Sagen er desværre den, at selvom et politisk flertal i Helsingør Byråd ville afsætte flere midler til området, ja så er det bare ikke muligt. Regeringen og folketinget har vedtaget et serviceloft der betyder, at vi ikke må øge servicen. Så har vi et budgetloft der betyder, at vi heller ikke bare kan bruge penge som vi vil. Dette på trods af, at et flertal i befolkningen gerne vil betale lidt mere i skat for at få et ordentlig velfærdssamfund.

Det kan lyde som om jeg træder vande, men jeg mener faktisk at vores ældrepleje samt øvrige velfærdsydelser i vores samfund er hel i bund. Derfor er jeg godt tilfreds med, at Einars fortælling kom frem i diverse medier. Det har betydet øget fokus på området - også i folketinget, således at ældreministeren er kaldt i samråd af min partikollega Astrid Krag og SFs Kirsten Norman Andersen. Samrådet i sig selv er jo ikke nok. Vi skal have en national handlingsplan for ældreplejen i Danmark, for udover penge mangler vi også at få uddannet flere til faget. Herudover skal der tænkes i nye måder at håndtere området på. Det betyder ikke, at kommunerne skal slippe ansvaret. Nej, vi skal stadig som lokalpolitikere have ansvaret for en ordentlig og værdig pleje og omsorg i vores kommune.

arrow En sang fra de varme lande
26. januar 2019 kl. 15:32 Opdateret: kl. 13:36
arrow Ingen skal finde sig i digital chikane og trusler
21. januar 2019 kl. 10:36 Opdateret: kl. 10:36
arrow Helt efter bogen
21. januar 2019 kl. 09:31 Opdateret: kl. 09:31