19. oktober 2019
Hvis I er imod en krydstogtkaj er det på høje tid at protestere. Foto: Allan Nørregaard
Hvis I er imod en krydstogtkaj er det på høje tid at protestere. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kære borgere: De er ved at tage os på sengen med hensyn til en ny krydstogtkaj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kære borgere: De er ved at tage os på sengen med hensyn til en ny krydstogtkaj
Debat Helsingør - 09. oktober 2019 kl. 09:24
Af Erik Rasmussen, Trykkerdammen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Kære borgere og detailhandlere i Helsingør!

arrow Læs også: Hackere standser side mod krydstogtkaj

Det er nu, I skal være vågne, hvis I vil være med til at forhindre, at politikerne ødelægger vores dejlige by.

Ved I f.eks., at man er uhyre langt med planerne om at anlægge en ny krydstogt/industrikaj meget tæt på færgeterminalen og Trykkerdammen?

Det er en sag, hvor stærke kræfter tilsyneladende sætter kroner og ører højere end hensynet til mange borgere (stort set os alle) og ikke mindst miljøet i smukke Helsingør.

Vær forvisset om, at I inden længe vil få forelagt planer, som vil male projektet lysegrønt.

Forestil jer en rapport, der sammenligner Kongevejen i Helsingør og H. C. Andersens Boulevard i København!!!!

Eller: Støjpåvirkningen af marsvin er de eneste miljøkonsekvenser, som hidtil er blevet påvist!!!

Men lad jer ikke narre af smukke ord og fine tegninger.

Pengene skal klirre i havnens kasse, og vi bliver belemret med forurening fra krydstogtskibe, erhvervsskibe, tunge lastvogne og store busser og meget mere.

Alt imens den politiske havnebestyrelse i al hemmelighed er langt fremme med kajplanerne, er man andre steder i Europa i gang med at sige fra overfor krydstogtturisme.

Bekymrende er det også, at havnechef Jesper Schrøder har givet deltaljerede oplysninger om den nye kaj:

Krydstogtkajen vil være klar til at modtage skibe i 2021.

Selve broen vil være 90 meter lang og få en bredde på mindst 6,5 meter.

Havnechefen oplyser endvidere til indviede, at der vil være 5000 kvadratmeter parkeringspladser.

Mere fra havnechefen: "Vi forventer at få omkring 3.500 tonner ind, og det vil kræve 70 lastbiler, som skal arbejde 12-14 timer om ugen for at få træflis fra skibet til værket. Det vil vi godt kunne modtage i centrum, men en kaj syd for lejet er langt bedre for byen".

For at det ikke skal være løgn, har havnechefen endnu mere at sige ifølge "Danske Havne": "I dag er det vigtigste segment klart færgedriften, men det er ambitionen, at krydstogt kan overhale. Helsingør er allerede en stjerne lokation rent turistmæssigt med 300.000 krydstogtgæster om året, hvoraf en del dog køres ind i busser for at se Kronborg, "Home of Hamlet", som man markedsfører destinationen".

Den foretagne havnechef fortæller ikke, at mange af turisterne stiger ind i busser for at køre til København.

Ingen har fortalt om "de mange penge", der falder i detailhandlens kasser.

Hvorfor mon?
Alle disse oplysninger har borgerne indtil dette øjeblik været uvidende om!

Prøv at forestil jer, hvordan det vil blive i hele området op imod byen?

Kampen skal kæmpes nu.

Så kære borgere, detailhandlere, roere, dykkere og bådudlejning m.fl.: Vil I være med i kampen for at redde vores by og miljø, så vær rar at give jer til kende.

Send en hilsen og tilslutning på mail: nejtilkaj@gmail.com

Det vil være begyndelsen på en kamp, der skal vindes, selv om overmagten synes stor.

Ha' i erindring at en kæmpe som Goliat blev fældet!

Historien kan gentages, hvis vi står sammen. Men det er nu, kampen skal indledes, inden det bliver for sent.

arrow Partier vil ikke sige ja eller nej til 250 millioner dyr kaj
17. oktober 2019 kl. 04:03 Opdateret: kl. 08:48
arrow Kronborgs ejer har ikke hørt om stor krydstogtkaj
16. oktober 2019 kl. 06:47 Opdateret: kl. 12:36