16. november 2018
Kommunen har administrativt tilladt nedrivning af det bevaringsværdige oprindelige traktørsted og nybyggeri indenfor skovbyggelinjen, skriver læseren. Foto: Andreas Norrie
Kommunen har administrativt tilladt nedrivning af det bevaringsværdige oprindelige traktørsted og nybyggeri indenfor skovbyggelinjen, skriver læseren. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem passer egentlig på vores fælles kulturarv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem passer egentlig på vores fælles kulturarv?
Debat Helsingør - 08. oktober 2018 kl. 10:58
Af Svend Algren, Nordre Strandvej, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg kom forbi Julebækhuset i dag og så de nye høje spærfag, som er rejst på tomten, hvor det historiske gamle Traktørsted fra 1700 tallet lå.

Som et led i den borgerlige regerings utrættelige kamp mod de fællesejede institutioner og '-væsener', som har skabt og dannet fundament for vores samfund, blev Skov- og Naturstyrelsen tvunget til at sælge Julebækhus.

Alt det der binder os sammen og er fælles, skal splittes op og privatiseres, til glæde for det totalt egoistiske 'private initiativ'. Det forventes at sikre det borgerlige flertal.

Så havde man kunnet håbe på, at Helsingør Kommune kunne se behovet for offentlige toiletter og service i tilknytning til Julebæk Stranden, som man ellers jævnligt ofrer mange penge på at sandfore. Man har jo også anlagt cykelsti helt ud til den.

Men den borgerlige fællesskabs-fjendtlige tankegang dominerer selvfølgelig også i en borgerlig styret kommune, så nej! Julebækhuset skulle på private hænder.

Til trods for at såvel det oprindelige lille traktørsted og den nyere restaurantbygning er erklæret bevaringsværdige, tillod kommunen de nye ejere at nedrive traktørstedet - uden nedrivningstilladelse - og i stedet opføre en ny villa. Vel at mærke indenfor skovbyggelinien, indenfor strandbeskyttelseslinien - med fri Øresundsudsigt og skovbrynet i nakken! Det er da mageløst- ikke? Hvis man er smart nok kan det frie private initiativ virkelig være indbringende!

Den 4. august skrev museumsinspektør Lars Bjørn Madsen en fin helsides artikel i Helsingør Dagblad om sagen. Det fremgik at museet havde været hørt om nedrivnings- og byggeplanerne og man kunne derfor have ønsket sig at artiklen var blevet skrevet før, i stedet for efter, huset var væk. Det kunne måske have gjort en forskel.

Måske var det gamle hus ikke bevaringsværdigt? Måske bliver det nye hus pænt? Måske bliver restaurantbygningen også revet ned? - og måske kan der - som Hecht-Nielsen i sin tid blev citeret for at have udtalt - bygges nogle attraktive liebhaver boliger på grunden?

Helsingørs borgerlige byråd har tilsyneladende ikke på borgernes vegne, en interesse i at styre hvad der skal ske.

Jeg finder det utroligt at man i den grad kan bortødsle vores fælles værdier uden voldsomme protester!

Julebæk Strand og Julebækhuset er fælles offentligt område og skal ikke privatiseres!

Kom nu op af sofa'erne!!