24. marts 2019
På valgaftenen oplyste Henrik Møller til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke ville gå efter borgmesterposten ved næste valg.
På valgaftenen oplyste Henrik Møller til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke ville gå efter borgmesterposten ved næste valg.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Henrik Møllers farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Møllers farvel
Debat Helsingør - 24. februar 2019 kl. 20:27
Af Carsten Bo Jensen, tidligere folketingsmedlem i Helsingør-Kredsen(S)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Da Henrik Møller - efter det 3. nederlag på stribe - meddelte sin afgang som socialdemokratisk borgmesterkandidat, satte han samtidig gang i spekulationerne om, hvem der skal udfordre Benedikte Kiær om godt 2 år.

arrow Læs også: S-leder: Det var sidste chance

Dét slogan, der havde gjaldet fra lygtepælene i 2009, 2013 og 2017, var gået fra at være ganske veloplagt, til at blive ufrivilligt morsomt. I 2009 lød opråbet "Tid til Møller".

Da det lød lige sådan i 2013, blev der godmodigt grinet "Overtid til Møller" i gågaden, og joken "Møller i straffesparkskonkurrence" udeblev ikke, da Henrik atter tabte til Benedikte i vinteren 2017.

Møller skyndte sig at gå selv, før partiet gjorde arbejdet for ham.

Med Henriks farvel til lokalpolitik på højeste niveau, står Socialdemokratiet i Helsingør overfor, at skulle finde en ny borgmesterkandidat frem mod valget i 2021.

Hvem det bliver, afgør S-medlemmerne, men analysen er interessant.

Nærværende signatur har selv været borgmesterkandidat, og kan umiddelbart fastslå, at en stribe "detaljer" skal være på plads, før et kandidatur overhovedet kan komme på tale. Jeg nævner i flæng:

Du må hverken være for ung eller for gammel. Du skal have en fornuftig uddannelse og et fornuftigt job. Du skal være flittig og stabil. En god taler og - som minimum - habil skribent. Desuden skal du besidde et vist lederpotentiale.

Du skal helst være medlem af byrådsgruppen. Kommer du udefra, skal du reelt være "stjerne" for at komme i betragtning. Du skal have politisk tæft og gennemslagskraft. Kan du så oveni "sælge billetter", begynder det at ligne noget.

Hvem kan levere dét i S-byrådsgruppen?

Tja. Silas Drejer fik et flot valg, men er forsat for ung. Det synes han nok også selv. Lene Lindberg er bundsolid og gør det godt. Hendes faglige baggrund er en force, men det er et handicap at være 60+ når valget kommer.

Det samme gælder for Peter Poulsen. Han er aktiv og synlig og gør det fremragende. Peter bestrider tilmed et topjob i METAL. Men han blev valgt 10-15 år for sent, og vil være 64 ved næste byrådsvalg.

Gitte Kondrup - gruppens nr. 2 i årevis - er et stort talent og en god forhandler. Hun lider kun marginalt under det tabte spidskandidatur i 2006. Vil hun, kan Gitte forsat komme i spil, men det er ikke blevet nemmere. I november '21 vil Kondrup være 58 år.

Både Betina Svinggaard og Duygu Aydinoglu virker pt. som om, at de er tilfredse med deres aktuelle positioner, og ikke nærer borgmester-ambitioner. Ligesom Peter Poulsen og Lene Lindberg, er de oplagte emner til politisk forfremmelse via udvalgsformandsposter.

Tilbage er Claus Christoffersen. 48 år. Uddannet Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og afdelingschef i Ergoterapeutforeningen. Christoffersen strøg direkte ind i det ledende økonomiudvalg, hvorfra S-borgmesterkandidater næsten altid rekrutteres. Han har markeret sig stærkt politisk.

Med mindre partiets måske mest afholdte skikkelse, Thomas Horn, overraskende beslutter sig for et lokalpolitisk comeback, sætter jeg mine spareskillinger på Claus Christoffersen. Det er en suveræn medlemsbeslutning, men jeg ser ikke andre emner end ham, hvis Socialdemokratiet vil erobre borgmesterposten tilbage, efter de mange magre år.