23. januar 2019
Klaus Robert Svendsen kritiserer kommunen og særlig borgmester Benedikte Kiær(K) i sagen om Teknisk Museum. Foto: Privatfoto
Klaus Robert Svendsen kritiserer kommunen og særlig borgmester Benedikte Kiær(K) i sagen om Teknisk Museum. Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hasard med Helsingørs erhvervspolitiske guldæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hasard med Helsingørs erhvervspolitiske guldæg
Debat Helsingør - 08. januar 2019 kl. 06:09
Af Klaus Robert Svendsen, cand. scient. adm, Sortebrødrestræde Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Kære borgmester Benedikte Kiær

arrow Læs også: Læserbrev med usande påstande

I din nytårstale 2018 til vi borgere i Kommunen understregede du, hvor vigtigt det er, at vi kommunikerer til hinanden på en anstændig måde: "Mit håb og ønske er så, at vi kan have de nødvendige debatter på en måde, så vi bevarer respekten for hinanden, og ikke skyder hinanden alt for mange skjulte motiver i skoene."

Det synes jeg er kloge ord, som vi alle bør leve op til i praksis. Men det gælder måske ikke, når man er borgmester! Som reaktion til mit debatindlæg i HD "Teknisk Museum (TM) forlader Helsingør" 5/1 2019 skriver du til mig samme dag i Facebook bloggen "Debat i/om Helsingør" i et andet opslag om samme emne: "... jeg er dybt overrasket over, hvor meget fake news og manipulation, du sender ud i offentligheden. Hvorfor så meget had og løgne!.... Tænk at sprede så meget løgn og at lokalpressen vil trykke et indlæg med sådanne injurier!" .

Sådanne påstande (dvs. bluff og tomme trusler) klæder dig ikke. Jeg kan kun anbefale dig, at kontakte din advokat eller for den sags skyld dit parti De Konservatives advokat og lægge sag an mod mig, når du/I åbenbart mener der er tale om injurier i min analyse af handlingsforløbet om byrådets "soven i timen" ved ikke seriøst at forhandle med Teknisk Museum om deres muligheder for at lokalisere sig i Hal 14 i Værfthallerne. Må jeg minde dig om, at vi har en fri presse, også her i Helsingør!

Men videre til det saglige: Jeg skriver ikke, at du personligt har modtaget beløb fra Hotel-lobby'en ved bl.a. WTC-advokat Ken Torpe Christoffersen. Men det har partiet De Konservative på en finurlig måde og dermed dig. Det er der for så vidt intet specielt odiøst i. Måske du vil offentliggøre beløbet, som du vel har etisk pligt til - og i hvert fald lovpligt til - hvis beløbet er over 20-25.000,- kr. Men det kan jo omgås ved at bidragsyder giver det i en række mindre portioner under netop den nævnte beløbsgrænse. Kan du/De Konservative dementere det? For det vil være en lettelse for vi borgere at vide, at det ikke forholder sig sådan.

Det betænkelige i denne sag er, når du og dit parti vælger at betale tilbage med politiske vennetjenester, som målrettet at arbejde for Events og VIP-gøgl i Hal 14, som den private Hotel-lobby'en mener kan trække flere VIP- og 'penge på lommen' kendisser til overnatninger til hotellerne end et Teknisk Museum kan. På jævnt dansk kaldes det "en studehandel".

Jeg lavede en beklagelig fejl ved at skrive, du trak dig i 2013 og ikke 2018 fra TM's bestyrelse. Hermed rettet. Men det ændrer ikke ved pointen. Det var et meget uheldigt signal at sende til TM, hvis du/K havde et positivt ønske om en fremtid for dem i Helsingør. Det står nu klart, at det har du, De Konservative, Christian Holm Donatzky (R) og Henrik Møller (S) ikke. Endelig klar tale. Men det er fatalt for det erhvervsøkonomiske potentiale i Værfthallerne og er at spille hasard med Kommunens økonomi.

For Helsingør har økonomiske vanskeligheder. Kommunens kassebeholdning er i bund med efterårets uforudsete driftsøkonomiske budgetunderskud på 62 mio. kr. Budgettet til det nye stadion er overskredet med ca. 25-30 mio. kr. til nu over 80 mio. kr. Der planlægges et tiltrængt nyt Sundhedshus ved Prøvestenen til 250 mio. kr. osv. Det betyder, at Helsingør sikkert inden længe skal stille til en alvorlig samtale med landets øvrige kommuner i Kommunernes Landsforening (KL). Fordi de enkelte kommuner må iflg. statens regler ikke samlet set overskride det samlede budgetloft for drifts- og anlægsbudgetterne i Danmark. Det kan for Helsingør medføre et statsligt pålæg om yderligere nye økonomiske stramninger. Det kan som i efteråret 2018 igen ramme Helsingørs mest udsatte borgerne i ældreplejen, de syge. de handicappede, skoler og børn osv. Og det kan sætte f.eks. bygningen af det nye Stadion i stå på uvis tid. Det kan endda sætte Helsingør Kommune under KL's administration på grund af dårlig økonomisk styring. Ikke ligefrem en vindersag - eller hvordan!

Derfor er det et tomt løfte og en gratis omgang, hvis du og byrådet tror, at så laver vi lidt Event og koncerter fra gang til gang, hvor kommunen hænger på et evt. underskud, som det tidligere er sket. TM kan betale hele festen selv i Hal 14. Det kan Kommunen til forskel ikke. Måske kan Kommunen end ikke stå for den overfladiske vedligeholdelse af bygningskomplekset på 20 mio. kr. som kun er en nødtørftig istandsættelse til hindring af, at bygningerne falder sammen. Alligevel lader det til næsten at være en lettelse for dig og flertallet af byrådet, hvis TM er ude. Men hva' så? Mig bekendt er der ikke noget privat konsortium eller pengestærke fonde, der står klar med en løsning for de gl. værftshaller.

Kære Benedikte: Du og byrådet kan stadig nå at redde Teknisk Museums forbliven i Helsingør ved at gå i en seriøs forhandling med dem. Kommunen sendte omsider TM et brev i nov. 2018 og spurgte om de stadig var interesserede i værftshallerne! Men denne stedmoderlige stil er postgange for sent ude. Derfor har Helsingør brug for en anden helhedstænkende, empatisk og inddragende politisk ledelsesstil for at realisere erhvervs-potentialet og skabe flere arbejdspladser i de gl. Værftshaller. Kan du levere den?

(forkortet af red.

arrow Lad os i fællesskab løfte Helsingør Marienlyst Strandhotel
08. januar 2019 kl. 09:56 Opdateret: kl. 09:56
arrow Grotesk pinligt hr. Klaus Robert Svendsen
07. januar 2019 kl. 20:19 Opdateret: kl. 14:19
arrow Mon vi får et dementi?
07. januar 2019 kl. 09:35 Opdateret: kl. 09:35