27. februar 2020
Helsingør Golf Clubs baner.
Helsingør Golf Clubs baner.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Golf uden gift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Golf uden gift
Debat Helsingør - 12. februar 2020 kl. 12:08
Af Allan Berg Mortensen, medlem af Helsingør Byråd for Enhedslisten
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Helsingør Golf Clubs arealer er de eneste kommunalt ejede arealer hvor der sprøjtes med gift. Golfklubber over hele landet og også Helsingør Golf Club sprøjter med gift for at holde på medlemmerne. Frygten er at hvis ikke banen er perfekt, så vælger medlemmerne en anden klub.

Det kan lade sig gøre at spille golf uden at bruge gift. Lyngbygaard Golf vest for Aarhus, er en af de få golfbaner i Danmark, der ikke sprøjter mod ukrudt.

Helsingør Golfklub har en særdeles attraktiv lejeaftale med Helsingør Kommune. Den årlige leje udgør 370 kr. for 33.508 kvadratmeter, altså knap 31 kr. pr. måned.

Med så fordelagtig en lejeaftale ville det klæde Helsingør Golf Club at efterkomme Helsingør Kommunes opfordring til ikke at bruge gift.

Plantegifte og svampegifte er designet til at mindske biodiversitet, altså til at skade naturen. Når vi engang skal forklare vores børnebørn, hvorfor vi forurenede naturen, er det et ualmindeligt dårligt argument, at det højnede kvaliteten af golf spillet.

Kom nu, Helsingør Golf Club. Lyngbygaard Golf har vist at det kan lade sig gøre. Nu er det jeres tur.