20. maj 2019
Helsingør Ungdomsskole havde tidligere en velfungerende alternativklasse for 8. til 10. klasseeleverne, skriver læseren.
Helsingør Ungdomsskole havde tidligere en velfungerende alternativklasse for 8. til 10. klasseeleverne, skriver læseren.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giv de udsatte unge et ordentlig skoletilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giv de udsatte unge et ordentlig skoletilbud
Debat Helsingør - 05. april 2019 kl. 09:53
Af Jan Andreasen. formand for ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Det var trist læsning at Helsingør har bundrekorden i at færrest unge går til 9. klasses afgangsprøve på landsplan! (Amtsavisen d. 3.-4. april -19)

arrow Læs også: Politikere efter choktal: Der skal rettes op

Det er trist, fordi der bag tallene gemmer sig unge af rigtig kød og blod og forældre og familie, som selvfølgelig er dybt bekymret for fremtiden.

Som tidligere underviser på Helsingør Ungdomsskole igennem 20 år kommer det desværre ikke som en kæmpe overraskelse. Jeg stoppede mit arbejde på ungdomsskolen for 10 år siden for at påtage mig opgaven, som formand for landets ungdomsskolelærer i Uddannelsesforbundet.

Helsingør Ungdomsskole havde på daværende tidspunkt en velfungerende Alternativklasse, også kaldet A-klassen, for 8.-10 klasses elever, med plads til 34 unge, som for de fleste vedkommende havde haft en "mindre heldig skolegang" med i bagagen.

En gruppe unge, som kan rubriceres i gruppen af "udsatte unge. "

Denne gruppe af unge fik et alternativt skoletilbud som for mange blev til starten på et videre uddannelses/arbejdsforløb.

Vi kunne med en hvis ro i stemmen fortælle de bekymrede forældre, at "vi slipper ikke din søn/datter, før vi har en god plan for fremtiden". Dette var selvfølgelig ikke altid let og gnidningsfrit - men vi lykkedes for de fleste!

Men sådan skulle det ikke fortsætte. I inklusionens og besparelsernes hellige navn lukkede kommunen over en kort årrække de 24 pladser til elever i 8.-9.kl og overlod opgaven til de enkelte folkeskoler.

En ny folkeskolereform med længere skoledagen og en øget fokusering på det fagfaglige har ikke gjort situationen for de "udsatte unge" nemmere. Så sum a summarum så ligger man som man har redt.

Det er positivt at der fortsat er 10 pladser til denne gruppe og at ungdomsskolens dagundervisning også rummer en lang række unge med diagnoser. Men det kan gøres bedre. Det vil give rigtig god mening, at skabe/genskabe tilbuddet for de elever i 8.-9.klasse, som udover at være erklæret ikke-uddannelsesparate, også hænger i en tynd tråd i deres tilknytning til deres skoletilbud.

Vi kan ikke umiddelbart lige ændre i folkeskolereformen, men vi kan bruge de muligheder, som over i købet ligger lige for. Ungdomsskolen har med sin egen lovgivning de rammer, som der skal til for at rumme og udvikle denne gruppe af unge. Ungdomsskolernes heltidsundervisning.

Til sammenligning har en kommune som Randers 56 elever i deres heltidsundervisning.

arrow Choktal: Så mange unge gennemfører ikke 9. klasse
03. april 2019 kl. 04:58 Opdateret: kl. 16:51