13. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere grusgrave kan være i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere grusgrave kan være i spil
Debat Helsingør - 21. maj 2019 kl. 10:16
Af Jørgen Busch, Stad & Egn, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Så var vi i foreningen Stad & EGN en tur oppe på Regionsgården i Hillerød torsdag 16.05 2019 for at høre nærmere om Råstofplan 2020.

Vi hørte om råstofgeologiske kortlægningsrapporter, at indvindingen af sand, grus og sten i Region Hovedstaden og Nordsjælland er af ringe kvalitet, at indvindingen ikke er konkurrencedygtig, at der er træge processer, når der først er givet gravetilladelser og at der er uspiselige planstrategier.

Som planen ser ud nu for Helsingør og Fredensborg Kommuner, er der efter en overfladisk miljøscreening, et område, som ligger tæt ved Plejelt og Galgebakke omkring § 3 naturområder, i spil som graveområde. Et andet område mellem Horserød og Borsholm Overdrev, er i spil som interesseområde, et tredje område ved Lille Toelt samt et fjerde område ved Store Fælled/Avlholm ved Langstrupvej, er også i spil som

interesseområder.
Vi har overfor Regionen gjort opmærksom på, at der må udarbejdes en nøjere miljøsceening/VVM undersøgelse af de fire nævnte områder, så der i hvert fald også sker en nærmere vurdering af de direkte og indirekte virkninger især på mennesker, herunder støj og trafikforhold og - belastninger, husdyr, dyreliv, planteliv og natur.

Så langt så godt, vi skønner at der for alle de fire nævnte områder, skal smedes mens jernet er varmt og vi skal opfordre Danmarks Naturfredningsforeninger i Helsingør og Fredensborg, udover de allerede afgivne bemærkninger, benytter sig af sin ret til at rejse fredningssager og at det passende kunne ske i samarbejde med de to kommuner.