19. juli 2019
Naturen i den grønne vestkile har brug for en ny naturplejer.
Naturen i den grønne vestkile har brug for en ny naturplejer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fakta om Den Grønne Vestkile: Derfor må naturen have en ny naturplejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fakta om Den Grønne Vestkile: Derfor må naturen have en ny naturplejer
Debat Helsingør - 23. maj 2019 kl. 10:48
Af Helle Øelund, formand DN Helsingør og Lars Michael Nielsen, næstformand Hellebæk Kohaves Venner
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I 2010 blev Den grønne Vestkile fredet. Området var en del af Helsingørs gamle overdrev ejet af Helsingør by (Kommune). Danmarks Naturfredningsforening ønskede at bevare det flotte bølgede landskabstrøg (dødislandskab) med skovbrynet i vest mod Teglstrup Hegn som bagkulisse. Fredningen strakte sig over Esrumvej og medtog det private areal ved det tidligere gartneri, et smukt bakket landskab, der også her blev afgrænset af Teglstrup Hegn.

arrow Læs også: Om tre uger skal omstridt landmands køer være fjernet

Fredningen har til formål at sikre og forbedre det nuværende egnskarakteristiske åbne landskab med overdrev, moser og småsøer, samt at sikre og øge den biologiske mangfoldighed og forbedre levevilkårene for det naturlige plante- og dyreliv. Desuden skal offentlighedens adgang til området sikres og forbedres.

Helsingør kommune havde på et tidspunkt før fredningsforslaget blev skrevet udset det kommunale område dels til udvidelse af byzone og dels til golfbane. Dette ville medføre tab af et af de sidste af Helsingørs gamle fælles overdrev.

Fredningsnævnet fandt, at området havde så store og væsentlige landskabelige og rekreative værdier samt et rigt dyre- og planteliv, der burde stilles til rådighed for offentligheden og eftertiden, så derfor blev fredningen gennemført.

Naturplejen skal sikre en forbedring af levevilkårene for det naturlige plante - og dyreliv. Dette sker ved en udpining af jorden. Udpiningen skal ske, så der udvikles en urterig vegetation med vedvarende græs. Udpining kan ske ved en ekstensiv græsning eller ved høslet.

Hvis der sker en intensiv græsning med tilførsel af ekstra foder til de græssende dyr, vil gødningstilførslen fra dyrene betyde, at der ikke sker en udpining. Dette medfører at der ikke opstår en øget biologisk mangfoldighed, tværtimod!

Kommunen, Danmarks Naturfredningsforening, Hellebæk Kohaves Venner og mange andre naturinteresserede har gennem flere år konstateret, at der ikke er sket den ønskede forbedring (=forarmning) af vegetationen, som fredningen kræver. Den nuværende ejer af de græssende dyr har ikke fulgt kommunens opfordring til at nedbringe græsningstrykket = have færre dyr på arealet, selvom det er blevet påpeget flere gange. Derfor må der en anden naturplejer til, som vil overholde de restriktioner som kræves for at formålet med fredningen kan opfyldes.

arrow Vestkilen og biodiversiteten
18. maj 2019 kl. 10:58 Opdateret: kl. 10:58
arrow Vestkilen - den uendelige historie
14. maj 2019 kl. 09:59 Opdateret: kl. 09:59