6. april 2020
Bestyrelsesformanden i Forsyning Helsingør, Per Tærsbøl, bør sikre større åbenhed, mener læseren
Bestyrelsesformanden i Forsyning Helsingør, Per Tærsbøl, bør sikre større åbenhed, mener læseren
Foto: Allan Noerregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fætter og kusinefest/Tordenskjolds soldater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fætter og kusinefest/Tordenskjolds soldater
Debat Helsingør - 09. oktober 2017 kl. 14:16
Af Steffen Agger, byrådskandidat(S)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Forsyning Helsingør A/S søger eksternt bestyrelsesmedlem, jf. annoncering i dagspressen. Det ny bestyrelsesmedlem vil blive nr. 2 som hentes eksternt.

Bestyrelsen er af Byrådet bestemt til at være 8 personer som hidtil, og det ny medlem skal ikke erstatte et af de 4 medlemmer, som er udpeget af ejeren (Byrådet), men i stedet er det et af de medarbejdervalgte medlemmer, der træder ud.

Det kan man undre sig lidt over, for i flg. Erhvervsstyrelsens regler, har medarbejderne ret til 3 medlemmer i en bestyrelse på 8, så det vil under alle omstændigheder være interessant at høre baggrunden for, at de 150 medarbejdere har givet afkald på en bestyrelsespost.

Rekrutteringen sker under ledelse af den mangeårige, meget rutinerede byrådsmedlem, borgmester og nu formand for bestyrelsen i FH A/S, Per Tærsbøl.

Til at hjælpe med opgaven har man udpeget 2 mand, nemlig adm. dir. i Scanenergi A/S og netop genudpegede (for 4 år) bestyrelsesmedlem i FH A/S, Jens Erik Jacobsen og adm. dir. i FH A/S og næstformand i Scanenergi A/S, Jacob Brønnum.

Som det ses, er de 2 sidstnævnte tæt forbundne i "hinandens" energiselskaber, så det vil blive særdeles interessant at se hvilken person rekrutteringsudvalget indstiller til den eksterne bestyrelsespost hos ejeren, Helsingør Byråd.

Om ikke andre, vil jeg i hvert fald interessere mig for, om det bliver en person mere fra det allerede etablerede "direktørfællesskab", eller om man formår at kigge udover familiekredsen denne gang, og måske oven i købet finde en kompetent person til bestyrelsen med lokal forankring.

Hvis ikke rekrutteringsudvalget finder en person udenfor "direktørfællesskabet", kan man håbe på at Byrådet viser aktivt ejerskab i sagen.

Det kunne man også have håbet på, da ejeren (Byrådet) behandlede spørgsmålet om forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i Forsyning Helsingør.

Spørgsmålet har jeg og andre rejst gennem flere år, men hidtil uden held, da den nuværende FH A/S bestyrelse af en eller anden grund ikke ønsker forbrugerstemmer i "deres" bestyrelse, og her har Byrådet indtil nu ikke ønsket at gå imod FH A/S bestyrelsens indstilling.

Hvis jeg vælges ind i Byrådet for Socialdemokraterne, og/eller genvælges som forbrugervalgt bestyrelsesmedlem i FH Vand A/S og Spildevand A/S, vil jeg arbejde for at forbrugerne får en stemme i det selskab, som forvalter forbrugerskabte værdier for over 3 mia. kr., med en omsætning på ½ milliard kr. om året af forbrugernes penge.

Det ville være interessant at høre om andre kandidater vil arbejde for samme sag.